Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

LeBron James viser storspil i tiltrængt Cavaliers-sejr

LeBron James var i en klasse for sig, da Cleveland Cavaliers natten til lørdag kom tilbage på sejrskurs.

LeBron James viste skræmmende styrke, da han natten til lørdag førte Cleveland Cavaliers til sejr over Washington Wizards. Scanpix/Geoff Burke
LeBron James viste skræmmende styrke, da han natten til lørdag førte Cleveland Cavaliers til sejr over Washington Wizards. Scanpix/Geoff Burke

Washington. Efter fire nederlag i træk sikrede Cleveland Cavaliers sig natten til lørdag en tiltrængt sejr i verdens bedste basketball-liga, NBA.

Det skete med en 130-122-sejr ude over Washington Wizards. Dermed har NBA-vicemestrene nu fire sejre og fem nederlag i sæsonen.

Wizards har vundet fire kampe og tabt fire.

Cavaliers' største stjerne, LeBron James, var helt suveræn i gæsternes tiltrængte sejr og endte kampen med 57 point, 7 assister og 11 rebounds.

De 57 point er det næsthøjeste antal point, LeBron James har scoret i en kamp i karrieren og det højeste antal af en NBA-spiller i denne sæson.

James, der fire gange er blevet kåret til NBA's mest værdifulde spiller (MVP), blev samtidig den yngste spiller til at nå 29.000 point i ligaen.

Cleveland Cavaliers vandt NBA-mesterskabet for to sæsoner siden og har været i finalen de seneste tre sæsoner.

Op til denne sæson har Cavaliers hentet flere nye profiler, men holdet har haft svært ved at få tingene til at fungere optimalt.

I sejren natten til lørdag fik LeBron James dog hjælp af den nytilkomne veteran Derrick Rose, der scorede 20 point.

Blandt nattens øvrige resultater sikrede Boston Celtics sig en flot 101-94-sejr på udebane over Oklahoma City Thunder.

Anført af holdets nye stjerne Kyrie Irving, der scorede 25 point, leverede Celtics et flot comeback efter at have været bagud med 37-55 i pausen.

Celtics har fået en god start på NBA-sæsonen, til trods for at den nytilkomne profil Gordon Hayward blev skadet allerede i første kamp.

Sejren over Thunder var den syvende i træk og den syvende i alt efter sæsonens første ni kampe. Det rækker til at toppe ligaens East Conference.

Oklahoma City Thunder, der råder over stjernerne Russell Westbrook, Carmelo Anthony og Paul George, har fire sejre og fire nederlag.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.