Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

LeBron fører NBA-mestre mod finale efter ottende sejr i træk

Cleveland Cavaliers sikrede sig søndag en plads i finalen i Eastern Conference med endnu en sejr over Toronto.

Cleveland. De forvarende NBA-mestre, Cleveland Cavaliers, sikrede sig søndag aften en plads i finalen i Eastern Conference med endnu en sejr over Toronto Raptors.

Sejren på 109-102 var den fjerde på stribe i slutspilsserien mod canadierne.

Og endnu en gang var det Cleveland Cavaliers' store stjerne LeBron James, der var hovedarkitekten bag sejren.

Han blev noteret for 35 point, ni rebounds og seks assist i kampen.

I Eastern Conference-finalen skal de forsvarende mestre møde enten Boston Celtics eller Washington Wizards.

Boston fører serien 2-1, før de to hold mødes for fjerde gang søndag aften lokal tid.

Cleveland Cavaliers' point guard Kyrie Irving supplerede LeBron James' magtdemonstration med 27 point, mens Kyle Korver scorede 18 point - heraf 16 alene i første halvleg.

Toronto Raptors formåede at kæmpe sig tilbage i kampen efter at have været bagud 61-49 ved pausen.

Med knap syv minutter tilbage af kampen bragte Toronto sig således i front med 93-92.

Men Cleveland Cavaliers' skytter viste sig for stærke for Toronto i slutfasen, hvor især Kyrie Irving trådte i karakter med 11 point.

Lykkes det Cleveland Cavaliers at vinde Eastern Conference-finaleserien, vil det være syvende gang i træk, at LeBron James skal spille med i NBA-finalen.

Han nåede at spille fire finaler med Miami Heat, inden han rejste hjem til Ohio, hvor han har ført Cleveland Cavaliers i finalen de seneste to år.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.