Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Lavt seedet Federer risikerer tidligt Nadal-møde

Roger Federer risikerer top-ti-modstand allerede i tredje runde af Australian Open, eksempelvis Rafael Nadal.

Roger Federer kan meget vel møde en spiller fra top-ti allerede i tredje runde i Australian Open. Scanpix/Paul Crock
Roger Federer kan meget vel møde en spiller fra top-ti allerede i tredje runde i Australian Open. Scanpix/Paul Crock

I årevis har det schweiziske tennisikon Roger Federer været blandt de øverst seedede ved lodtrækninger til sæsonens fire grand slam-turneringer.

Men situationen er en anden, når der natten til fredag dansk tid trækkes lod til Australian Open, der begynder mandag.

Særligt på grund af den lange skadespause i sidste del af den forgangne sæson er Roger Federer gledet helt ned som nummer 17 på verdensranglisten.

Det betyder, at han også er seedet som nummer 17 ved årets første grand slam-turnering.

Hvis seedningerne holder, skal han møde en højere rangeret modstander allerede i turneringens tredje runde, og det kan meget vel blive en top-ti-spiller.

En mulighed kunne eksempelvis være den spanske grusspecialist Rafael Nadal, der er seedet nier. Nadal og Federer har udkæmpet mange store slag, men oftest i finaler.

Det er dog ikke kun Federer, der frygter en svær lodtrækning. For omvendt vil de færreste top-ti-spillere bryde sig om at skulle møde Federer allerede i tredje runde.

Japaneren Kei Nishikori, der er seedet femmer, er i hvert fald helst fri.

- Det er ikke de bedste nyheder for os spillere (i top-ti). Det kan blive svært. Vi kan risikere at skulle møde Nadal eller Federer tidligt.

- Det er godt for fansene, men ikke spillerne, siger Nishikori ifølge tennis.com.

Den danske stjerne Caroline Wozniacki er i samme situation som Roger Federer - bare i kvindernes turnering.

Wozniacki er ligeledes seedet som nummer 17 og kan få svær modstand tidligt i turneringen.

Hos kvinderne er tyske Angelique Kerber topseedet. Skotten Andy Murray er det hos herrerne.

Turneringen begynder mandag og strækker sig over to uger.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.