Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Lasse Boesen og Lars Frederiksen bliver trænerduo i KIF

KIF Kolding København har ansat Lasse Boesen og Lars Frederiksen som trænerduo til den kommende sæson.

Det bliver sportsdirektør Lasse Boesen og den tidligere Team Esbjerg-træner Lars Frederiksen, som fremover skal udgøre trænerduoen i KIF Kolding København.

Det oplyser klubben på sin hjemmeside.

Rygterne om de to som en trænerduo begyndte for nogle dage siden, og de viste sig at holde stik.

Boesen og Frederiksen afløser den spanske træner Carlos Ortega, som forlod klubben efter en skuffende sæson, hvor holdet sluttede sidst i slutspillet i 888 Ligaen.

Ved at overlade trænerroret til Boesen og den tidligere mestertræner fra kvindeholdet i Esbjerg Lars Frederiksen håber man at vende tilbage til rødderne i klubben.

- Lars og Lasse er indbegrebet af KIF. De har begge spillet utallige kampe for klubben og været tilknyttet KIF, efter de stoppede deres aktive karrierer, siger KIF-direktør Jens Boesen til hjemmesiden.

- Vi vil med denne ansættelse af teamet gerne finde tilbage til de gamle dyder og genfinde det gamle Kolding-dna.

Lars Frederiksen førte i 2016 Team Esbjerg-kvinderne til DM-guld, men han blev fyret efter den seneste sæson, hvor holdet ikke formåede at kvalificere sig til slutspillet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.