Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Lars Eller scorer i Ovechkins jubilæumsshow i NHL

Alexander Ovechkin passerede 1000 point i NHL, da han scorede to gange for Washington mod Pittsburgh.

Alexander Ovechkin har nu scoret 1001 point i NHL. Scanpix/Geoff Burke
Alexander Ovechkin har nu scoret 1001 point i NHL. Scanpix/Geoff Burke

Lars Eller scorede et mål, og Nikolaj Ehlers lavede et point for sjette kamp i træk. Men det var en helt anden spiller, der stjal opmærksomheden, da der natten til torsdag dansk tid blev spillet i NHL-ligaen i ishockey.

Alexander Ovechkin nåede en milepæl i karrieren, da han efter 35 sekunder af Washington Capitals hjemmekamp mod Pittsburgh Penguins bankede pucken i mål.

Det var den russiske superstjernes point nummer 1000 i NHL, og alle er lavet for Washington Capitals.

- Jeg tænkte lidt over det før kampen. Alle er her, og det vil være rart at få mit point nummer 1000 på hjemmebane.

- Jeg er glad for, at det skete. Det er et stort øjeblik for hele organisationen, for mig selv og fansene, siger 31-årige Alexander Ovechkin til nhl.com.

Efter scoringen modtog han stående ovationer fra publikum.

Russeren scorede senere også til 2-0 i kampen, som Washington Capitals vandt 5-2.

Hjemmeholdets sidste mål blev lavet af Lars Eller, der noget heldigt scorede kort før tid, da Pittsburgh havde taget sin målmand ud.

Danskerens afslutning ramte en modstanders stav, hvorefter pucken så ud til at ramme endnu en modstanders hjelm, før den endte i mål.

Nikolaj Ehlers kom for sjette kamp i træk på pointtavlen, da han lavede en assist i Winnipeg Jets' 4-7-nederlag hjemme til Montreal Canadiens.

Mikkel Bødker lavede også en assist, da San Jose Sharks tabte 2-3 ude til Calgary Flames.

Det var tredje kamp i træk, at danskeren lavede point.

Det er næppe nok til at dulme Mikkel Bødkers ærgrelse over, at han ikke fik tvunget kampen ud i forlængelse.

Med cirka ti sekunder tilbage af tredje periode blev danskeren sendt i frit løb mod mål, men han måtte se sin afslutning pareret.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.