Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Lars Eller kan ikke forhindre Montreal-nedtur

Chicago Blackhawks vandt for 11. gang i træk i NHL, da Montreal blev sænket. Lars Eller på måltavlen.

Chicago: Ishockeyspilleren Lars Eller scorede natten til mandag for ottende gang i denne sæson for Montreal Canadiens i NHL.

Danskeren og hans canadiske klub måtte alligevel forlade isen med et nederlag på 2-5 på udebane til formstærke Chicago Blackhawks.

Holdet fra Chicago har med sejren vundet de seneste 11 kampe i den nordamerikanske ishockeyliga.

Værterne kom planmæssigt fra start med en hurtig scoring, men Lars Eller fik udlignet til 1-1 efter godt seks minutter. Holdkammeraten Jeff Petrys skud blev blokeret, og Eller var hurtig over pucken og lagde den i mål.

To Chicago-scoringer i anden periode sendte hjemmeholdet på kurs mod sejren.

I en anden kamp i NHL stod Frans Nielsen og Jannik Hansen over for hinanden, da New York Islanders tog imod Vancouver Canucks.

Kampen endte med en 2-1-sejr til Hansen og Canucks efter en afgørelse på straffeslag.

Frans Nielsen brændte sit forsøg i straffeslagskonkurrencen. Gæsterne tog sejren på en scoring fra Radim Vrbata.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.