Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Langrendsløber fra Grønland er officielt klar til vinter-OL

37-årige Martin Møller stiller op til vinter-OL i Pyeongchang i tre forskellige langrendsdiscipliner.

København. Langrendsløberen Martin Møller er officielt blevet udtaget til næste måneds vinter-OL i den sydkoreanske by Pyeongchang.

Det oplyser Danmarks Idrætsforbund i en pressemeddelelse.

Martin Møller kvalificerede sig til vinter-OL ved et World Cup-løb i Italien i december. Men først tirsdag morgen er udtagelsen altså officiel.

Den 37-årige langrendsløber er født i Næstved, men flyttede som niårig med sin mor og far til Grønland. Her har han mere eller mindre boet lige siden.

Han var også med ved vinter-OL i Sotji for fire år siden. Og han glæder sig over, at han nu endnu engang skal afsted.

- Jeg er utrolig stolt over og glad for at skulle til mit andet vinter-OL. Det er kulminationen på ti års træning, hvor især de seneste fire år har været målrettet vinter-OL i Pyeongchang, siger han til Danmarks Idrætsforbund.

Ved de kommende lege, der begynder i Sydkorea 9. februar, stiller Martin Møller op i tre forskellige langrendsdiscipliner.

Første opgave bliver skiathlon 11. februar. Skiathlon består af 15 kilometer fri stil og 15 kilometer klassisk stil.

Derudover stiller han op i 15 kilometer fri stil 16. februar samt 50 kilometer klassisk stil 24. februar.

- Jeg tror på, at jeg kan gøre det lige så godt i Pyeongchang, som jeg gjorde for fire år siden ved vinter-OL i Sotji, hvor jeg løb mine bedste løb i karrieren, siger Martin Møller og tilføjer:

- Hvis det hele klapper, så er top-50 realistisk på alle distancer. Jeg vil i hvert fald gøre alt, hvad jeg kan, for at præstere det bedste nogensinde.

Særligt på 50-kilometer-distancen har Martin Møller store ambitioner.

Ved legene i Sotji for fire år siden blev han nummer 45, hvilket ikke helt indfriede ambitionen om en plads i top-40.

Skulle det lykkes for Martin Møller at køre i top-40 i Pyeongchang, vil det være det bedste danske OL-langrendsresultat nogensinde.

Rekorden tilhører lige nu Michael Binzer, der blev nummer 41 ved vinter-OL i Nagano i Japan i 1998.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.