Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Landstræner efter EM-fiasko: Troede vi var nået længere

Den svage præstation mod Tjekkiet skaber forundring hos landstræner Nikolaj Jacobsen.

Landstræner Nikolaj Jacobsen er overrasket over, at niveauet kan falde så drastisk på hans hold, som tilfældet var i mandagens 27-28-nederlag til Tjekkiet. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2018)
Landstræner Nikolaj Jacobsen er overrasket over, at niveauet kan falde så drastisk på hans hold, som tilfældet var i mandagens 27-28-nederlag til Tjekkiet. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2018)

Varazdin. Højt at flyve, dybt at falde for det danske håndboldlandshold, der fulgte en fremragende åbningskamp op med en lige så skidt kamp to ved EM i Kroatien.

Landstræner Nikolaj Jacobsen er da også overrasket over, at niveauet kan falde så drastisk på hans hold, som tilfældet var i mandagens 27-28-nederlag til Tjekkiet.

- Det var ekstremt skuffende, det vi præsterede. Alt det, vi gjorde rigtigt mod Ungarn, gjorde vi forkert mod Tjekkiet. Vi ramte ikke det samme tempo i angrebsspillet ud over lige i starten, siger Nikolaj Jacobsen.

Han erkender, at der endnu er meget arbejde at gøre, før kulturen på hans hold er på plads.

- Vi skal være bedre til at præstere sammen som hold. Det er en proces, der kommer til at tage tid.

- Vi kom godt efter det, da vi havde tabt til Norge (i Golden League, red.). Vi spillede godt mod Frankrig og Ungarn, så jeg havde håbet, vi havde flyttet os mere, end vi åbenbart har, siger Nikolaj Jacobsen.

I kampen mod tjekkerne erklærer han sig kun tilfreds med starten, der resulterede i en dansk tremålsføring efter syv minutter.

Derefter blev et par fejl startskuddet til det, der endte som en uventet fiasko.

- Vi begyndte at brænde, usikkerheden spredte sig, og så begyndte afleveringerne at ligge nede i fødderne, konstaterer Nikolaj Jacobsen.

Med nederlaget er alt i spil inden den sidste gruppekamp mod Spanien.

Danmark er sikker på at gå videre til mellemrunden, men det kan blive med alt fra fire til nul point. Sidstnævnte scenarie vil gøre det tæt på umuligt at spille sig videre til semifinalen.

- Der er ingen tvivl om, at vi nu er rigtig meget under pres. Med et nederlag til Spanien kan det stort set være slut, inden vi for alvor kom i gang.

- Vi må have kigget tingene igennem og forberede os på spanierne, så vi kan få vendt det her, siger Nikolaj Jacobsen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.