Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Landsholdsvikar: Stjernerne burde takke os

Anders Fønss er fuld af lovord om DBU, men efterlyser et klap på skulderen fra de rigtige landsholdsspillere.

Vikarlandsholdet ankom torsdag til Danmark efter de onsdag havde tabt 0-3 til Slovakiet. Vikarierende landstræner John Faxe Jensen kaldte det for det smukkeste nederlag, dansk fodbold har haft. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Vikarlandsholdet ankom torsdag til Danmark efter de onsdag havde tabt 0-3 til Slovakiet. Vikarierende landstræner John Faxe Jensen kaldte det for det smukkeste nederlag, dansk fodbold har haft. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Anders Fønss er netop hjemvendt efter landsholdskampen mod Slovakiet, hvor han agerede stand-in for de normale A-landsholdsspillere, der lå i konflikt med DBU.

Danmark tabte godt nok kampen 0-3, men Anders Fønss og de andre landsholdsvikarer er blevet hyldet både herhjemme og internationalt.

Landsholdsvikarerne er inviteret på stadion i Aarhus, når Wales gæster Danmark, og her håber Anders Fønss på et anerkendende klap på skulderen fra Eriksen og co.

»Nu har DBU ligesom sagt: 'Tak for hjælpen og fedt I gad hjælpe til'. Så kan spillerne vel for fanden også nosse sig sammen og give os et klap på skulderen,« siger Anders Fønss.

Fønss mener også, at Spillerforeningens formand, Mads Øland, burde anerkende spillernes indsats.

»Han synes måske stadig ikke, at det var okay af os at stille op, men han kan da godt sige tak for hjælpen. Nu får de i det mindste ikke en straf,« siger Anders Fønss

Selv om han understreger, at vikarerne ikke spillede kampen for DBU's skyld, men mere for nationens skyld, er han er glad og stolt over den behandling, spillerne har fået af DBU.

»Der har været stor opbakning fra DBU, og de har gjort alt, hvad de kunne for at hjælpe os. De har stillet krisehjælp til rådighed, hvis vi skulle møde noget kritik,« siger Anders Fønss.

I forhold til landsholdskarrieren er Anders Fønss afklaret med, at det nok ikke bliver til flere landskampe på cv'et.

»Jeg tror ikke, jeg kommer til at spille flere landskampe. Som udgangspunkt tror jeg ikke, vi er en del af det game længere.«

»Nu står jeg noteret for en landskamp, og det er da fedt,« siger Anders Fønss.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.