Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Landsholdskonflikt sat på pause: »Der er kun en måde at gøre det her godt igen«

En midlertidig aftale fjerner ikke ydmygelsen af at stille med et vikarlandshold, mener Flemming Povlsen.

Sent torsdag indgik Spillerforeningen og DBU en midlertidig aftale, der sikrer, at de normale spillere er på banen til søndagens landskamp mod Wales.
Sent torsdag indgik Spillerforeningen og DBU en midlertidig aftale, der sikrer, at de normale spillere er på banen til søndagens landskamp mod Wales.

Det er torsdag lykkes at få en midlertidig aftale på plads mellem Dansk Boldspil-Union og Spillerforeningen. Dermed kan de almindelige landsholdsspillere spille kampen mod Wales søndag i Aarhus.

Men det fjerner ikke ydmygelsen af onsdagens kamp, hvor Danmark stillede med et hold af spillere fra 2. division, Danmarksserie og futsallandsholdet mod Slovakiet.

- Ansigtet er tabt. Det her er bare et spørgsmål om at komme videre og komme op fra det hul, man har gravet sig ned i, siger han.

- Så er det bare at sende en tak til det landshold, der var afsted med John "Faxe" Jensen.

Ifølge Flemming Povlsen kan de spillere, der skal møde Wales, ikke bruge det kaotiske forløb som undskyldning for ikke at levere optimalt.

- Jeg vil være meget ked af det, hvis nogen fra det danske landshold, som kommer og siger, at de ikke er forberedte. For det falder kun tilbage på dem selv. Der er kun en måde at gøre det her godt igen: det er at give noget tilbage, siger han.

Selv om det såkaldte vikarlandshold for nu er fortid, vil episoden ifølge Flemming Povlsen efterlade varige mén på landsholdets fremtidige muligheder for at få modstandere til kommende venskabskampe.

- Man kan godt grine lidt af det. Men det er klart, at hvis man skal spille venskabskamp, så vil det være et forbehold, man har, siger han.

- Det vil ligge i baghovedet hos andre. Man har set, hvilke skadevirkninger det har. Både med kvindernes kamp mod Holland og kampen i Slovakiet.

- Det er et rigtig dårligt signal at sende fra et land med en kultur, hvor vi mener, vi har styr på tingene, at vi ikke kan stable en fodboldkamp på benene.

Danmark møder Wales på søndag i Aarhus klokken 18.00.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.