Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Landsholdsangriber lover hul på målbyld til VM

Danmark har scoret én gang i 2018, men der er ikke grund til bekymring før VM, siger Yussuf Poulsen.

Lasse Schöne og Yussuf Poulsen under Landsholdets træning i Helsingør.
Lasse Schöne og Yussuf Poulsen under Landsholdets træning i Helsingør.

I årets første tre fodboldlandskampe er det kun blevet til en enkelt dansk scoring. Det er tvivlsomt om en gentagelse i de tre VM-gruppekampe vil være nok til at gå videre, men man skal heller ikke være bekymret for, at det bliver tilfældet.

Når der modsat testkampene mod Panama, Chile og Sverige igen kommer noget på spil, kan man godt regne med, at Danmark bliver skarpere, lyder det fra angriberen Yussuf Poulsen.

- Testkampe er noget andet end turneringskampe. Færdig. Punktum.

- Jeg er ikke i tvivl om, at vi kan lave mål. I den seneste turneringskamp, som vi spillede, vandt vi 5-1 på udebane. Jeg kan ikke se, hvad man mere skal vise end det.

- I kvalifikationen lavede vi også fire mål mod Kasakhstan og Polen, så vi skal nok komme til at score nogle mål til VM, siger Yussuf Poulsen.

Ligesom landstræner Åge Hareide erklærer Yussuf Poulsen sig tilfreds med den mængde af chancer, som man har skabt i årets tre første testkampe, selv om chancerne ikke er omsat til mål.

- Vi har i hvert fald skabt chancer nok til at vinde kampene. Og den kamp mod Panama, som vi vandt 1-0, skulle vi have vundet større, påpeger han.

Han er en af syv angribere i den danske VM-trup. Ingen af dem har noget imponerende målsnit i rødt og hvidt.

De syv frontløbere har til sammen spillet 130 landskampe og scoret 21 mål, hvilket svarer til et mål i sjældnere end hver sjette landskamp.

Mod Sverige startede Pione Sisto og Yussuf Poulsen på hver sin angrebskant med Nicolai Jørgensen liggende imellem sig. Trioen har også været på samme hold til træning i denne uge.

Men har en anden angriber mere held til at ramme målet lørdag mod Mexico, har landstræneren et godt argument for at ændre på holdet inden VM-kampen mod Peru 16. juni, siger Yussuf Poulsen.

- Testkampene skal også bruges til at se, hvem der er skarpest lige nu, og hvis der er en spiller, som scorer mod Mexico, så må han jo være skarp og være i spil til at starte inde til VM, siger RB Leipzig-angriberen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.