Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Landsholdet ryster på hovedet af IHF: Hvad spiller vi om?

Der er forvirring på landsholdet før lørdagens kamp om 5.-6. pladsen mod Kroatien. For ingen ved endnu, om femtepladsen får en reel betydning, eller det blot er lidt ligegyldig placeringskosmetik.

Det er det internationale håndboldforbund, IHF, som er skyld i danskernes forvirring. De har endnu ikke vedtaget, om det er deres eller det europæiske håndboldforbund EHFs regelsæt, der gør sig gældende, når OL-kvalifikationen skal spilles. Det betyder, at en femteplads kan give hjemmebanefordel i det OL-kval-spil, som Danmark sikrede sig plads i med sejren over Slovenien - men den kan også ende med at være uden nævneværdig betydning.

Allerede før kampen mod Slovenien luftede assistenttræner Peter Bredsdorff-Larsen de danske frustrationer.

»Vi spiller for at vinde, selvom ingen ved, hvad det har af konsekvenser. Det ved man til Fåborg Cup, hvor der er et klart regelsæt. Men det ved man ikke til denne turnering, lød den sarkastiske udmelding fra Bredsdorff.

Efter sejren på 36-33 over slovenerne meldte også landstræner Gudmundur Gudmundsson sig på banen med sin irritation over, at IHF ikke har styr på, hvad de forskellige placeringer kaster af sig.

»Det var en meget meget vigtig sejr til at få den OL-kvalifikation på plads,« siger Gudmundsson.

»Nu kommer så kampen mod Kroatien, hvor I kan sikre jer femtepladsen og muligvis en hjemmebanefordel i OL-kval’en, og<saxo:ch value="226 128 166"/>«

»Muligvis… Det ved ingen. Og det er meget mærkeligt, synes jeg. Det er meget mærkeligt. At man ikke ved det.«

Det virker amatøragtigt, at man ikke ved det på nuværende tidspunkt??

»Jeg synes bare, at det er meget meget mærkeligt, at man ikke får den her besked fra IHF. At man får at vide, hvad man spiller om. Er det femteplads eller også noget andet.«

»Er det kritisabelt?«

»Ja, det må jeg sige. Jeg synes, det er meget mærkeligt. Jeg vil ikke bruge alt for stærke ord, jeg forstår bare ikke, hvorfor det er sådan. Hvorfor man ikke har en klar linje eller regler eller hvad ved jeg. Jeg undrer mig.«

»Hvornår kommer der styr på, om femtepladsen giver jer hjemmebane i OL-kvalfikationen?«

»Jeg ved det ikke. Det er meget specielt. Men jeg vil ikke sige for meget om det nu,« siger Gudmundur Gudmundsson og fører snakken tilbage på selve lørdagens opgør på banen.

»Det bliver en svær kamp mod et meget fysisk stærkt kroatisk hold. De har kæmpe erfaring og gode på alle pladser. Det bliver en meget spændende kamp,« siger den danske landstræner.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.