Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kvindelig dansk landsholdsspiller skifter til topklub

Mie Leth Jans forlader Brøndby og tiltræder hos Manchester City, der nåede semifinalen i Champions League.

Mie Leth Jans skifter fra Brøndby til Manchester City. Scanpix/Uffe Weng
Mie Leth Jans skifter fra Brøndby til Manchester City. Scanpix/Uffe Weng

Den danske fodboldspiller Mie Leth Jans forlader Brøndby og skifter til Manchester City.

Det meddeler den engelske topklub på sin hjemmeside.

- Jeg er meget glad for at være her, og jeg er meget spændt, siger Mie Leth Jans til hjemmesiden.

- Jeg er beæret over at skulle spille for en klub som Manchester City, siger hun.

23-årige Mie Leth Jans har spillet 18 A-landskampe for Danmark.

Manchester City, der i 2016 blev engelsk mester, nåede i år frem til semifinalen i Champions League.

Forinden besejrede den engelske klub først Brøndby i ottendedelsfinalen og dernæst Fortuna Hjørring i kvartfinalen.

Mie Leth Jans ser frem til at spille på den bane, som hun allerede har oplevet at spille på som Brøndby-spiller.

- Jeg kunne lide banen. Den er god, og jeg kan lide hele atmosfæren.

- Jeg kom her for at træne, og vi spillede om aftenen på Academy Stadium. Jeg tænkte, at det var fantastisk, og jeg tænkte dengang; "jeg kan komme til at spille her", siger forsvareren.

Mie Leth Jans er i øjeblikket samlet i Brøndby med det danske landshold, der forbereder sig til EM i Holland i næste måned.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.