Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kvalifikationsspiller banker tennisstjernerne i Miami

Venus Williams er færdig i Miami Open, hvor kvalifikationsspilleren Danielle Collins driller favoritterne.

Danielle Collins vandt 6-2, 6-3 over Venus Williams i kvartfinalen. Scanpix/Geoff Burke
Danielle Collins vandt 6-2, 6-3 over Venus Williams i kvartfinalen. Scanpix/Geoff Burke

Den amerikanske tennisspiller Danielle Collins nærmer sig den helt store triumf i WTA-turneringen Miami Open.

Natten til torsdag overraskede den 24-årige kvalifikationsspiller, da hun spillede sig frem til semifinalerne med en sejr på 6-2, 6-3 over storfavoritten Venus Williams.

Før mødet med den ottendeseedede Williams havde verdensranglistens nummer 93 sendt den olympiske mester Mónica Puig ud af turneringen.

Nu venter Jelena Ostapenko fra Letland i semifinalen.

Trods sine 24 år har Danielle Collins aldrig tidligere gjort det store væsen af sig på WTA Touren.

Amerikaneren indledte året som nummer 167 på verdensranglisten, men den seneste måned er der begyndt at ske ting og sager.

For nylig nåede hun frem til ottendedelsfinalerne i Indian Wells, hvilket resulterede i et pænt spring på verdensranglisten. Det var dog ikke nok til at sende hende ind i hovedturneringen i Miami.

I stedet måtte Danielle Collins kæmpe sig igennem kvalifikationen, og selv om hun havde spillet tre kampe mere end Venus Williams frem mod kvartfinalen, så havde Collins været yderst effektiv i sine kampe.

Sammenlagt havde Venus Williams i tre kampe brugt syv timer og 22 minutter på at nå kvartfinalen. Danielle Collins havde afgjort sine i alt seks kampe på sammenlagt seks timer og 58 minutter.

Det er første gang i turneringens historie, at en kvalifikationsspiller er nået helt frem til semifinalerne.

I den anden semifinale står amerikanske Sloane Stephens over for Viktoria Azarenka fra Hviderusland.

Caroline Wozniacki deltog også i Miami, men danskeren tabte i anden runde til puertoricaneren Mónica Puig.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.