Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kuwaits regering vil have kæmpeerstatning fra sheik

Kuwait er udelukket fra international sport. Det er uretfærdigt, mener regeringen, der kræver erstatning.

Kuwait City: Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) og Den Internationale Olympiske Komité (IOC) samt 16 andre forbund har udelukket Kuwait fra international sport grundet politisk indblanding i sport.

Den dom er Kuwaits regering på ingen måde enig i, og nu vil man sagsøge landsmanden Sheikh Ahmad Fahad al-Sabah, som via blandt andet topposter i både Fifa og IOC har været med til at ekskludere oliestaten.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Ifølge Kuwaits regering har sheiken medvirket til at få landet udelukket med store økonomiske følger for landet som konsekvens.

Regeringen hævder, at man i de seneste fem år har brugt mere end 1,3 milliarder dollar (næsten ni milliarder kroner) på lokal sport. Uden udsigt til at kunne få afkast på den investering vil man kræve erstatning hos den skyldige.

En domstol skal tage stilling til regeringens første midlertidige krav om en erstatning på små 114.000 kroner. Skulle domstolen give medhold, kan regeringen ifølge AFP udvide søgsmålet helt op til de næsten ni milliarder kroner.

I Kuwait mener man ikke, at landets love strider mod sportens regler om politisk indblanding. Men adskillige sportsforbund er altså uenige.

Faktisk er det tredje gang siden 2007, at Fifa og IOC udelukker Kuwait med begrundelsen, at der er foregået politisk indblanding.

Opretholdes suspenderingen vil det betyde, at landet ikke kan deltage ved sommerens OL i Rio de Janeiro samt i kvalifikationen til fodbold-VM.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.