Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Krohn-Dehlis agent bekræfter klubskifte

Michael Krohn-Dehli skifter klub til sommer, bekræfter hans agent over for BT.
Michael Krohn-Dehli skifter klub til sommer, bekræfter hans agent over for BT.

Michael Krohn-Dehlis fremtid synes at falde på plads inden for meget kort tid. Og den kommer ikke til at være i Celta Vigo.

Det bekræfter spillerens hollandske agent Rob Witschge over for BT.

Tidligere torsdag skrev det Sevilla-baserede medie El Desmarque, at 31-årige Michael Krohn-Dehli har underskrevet en to år lang kontrakt med den spanske storklub Sevilla, men kontrakten er ikke blevet gjort officiel. Og det er heller ikke noget, hans agent kan bidrage til, men Rob Witschge fortæller gerne, at Michael Krohn-Dehli skifter klub.

»I forhold til Sevilla kan jeg ikke kommentere noget. Det, jeg kan sige, er, at det ligger 100 procent fast, at han skifter til sommer,« siger Rob Witschge til bt.dk.

Michael Krohn-Dehli skiftede i sommeren 2012 til Celta Vigo, og her har han gjort så god figur, at større klubber har fanget hans opmærksomhed.

Sevilla, der tilsyneladende har vundet kampen om Michael Krohn-Dehlis underskrift, ligger øjeblikkeligt på en syvendeplads i La Liga og møder torsdag aften Zenit St. Petersburg i Europa Leagues kvartfinaler.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.