Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kritik af dovenskab preller af på Mesut Özil

Mesut Özil afviser, at han er doven og har en dårlig attitude på banen, som flere kritikere har hævdet.

Arsenals Mesut Özil er træt af at høre på kritikere, som mener, at han er doven og ugidelig. Reuters/Stefan Wermuth
Arsenals Mesut Özil er træt af at høre på kritikere, som mener, at han er doven og ugidelig. Reuters/Stefan Wermuth

London. På sine bedste dage er Arsenals tyske stjernespiller Mesut Özil en fryd for fodboldøjet og kan afgøre kampe med spektakulære aktioner.

I nedgangstider ligner han nogle gange en spiller, som slet ikke gider at gøre noget for at vende tingenes tilstand.

Den manglende fightervilje hos tyskeren har ofte fået kritikere til at lange ud efter Özils attitude, og specielt i denne sæson, hvor Arsenal har skrantet, er Özil blevet kritiseret meget.

Men Arsenal-midtbanestjernen har ikke tænkt sig at ændre på sin attitude.

- Nogle mennesker ser på mit kropssprog og tror, at jeg er ligeglad. Men sådan er jeg. Og jeg kommer ikke til at ændre mit kropssprog eller min spillestil drastisk længere, siger den 28-årige tysker.

- Forventningerne til mig er høje alle steder, fordi jeg er en spiller, der kan gøre en forskel. Folk må bare leve med, hvordan jeg er.

Özil er blandt andet blevet kritiseret for ikke at deltage i det defensive arbejde og ikke løbe nok for holdet. Men det er uberettiget, mener midtbanekreatøren selv.

- Jeg kan ikke forstå, når nogen siger: "Se, han presser slet ikke sig selv længere" eller "han løber ikke nok". Hvis man ser på mine tal, kan man se, at jeg løber meget og viser en god attitude, lyder det fra Mesut Özil.

Arsenal ligger øjeblikkeligt nummer seks i Premier League og er i overhængende fare for at misse Champions League i næste sæson, hvor en plads i top-4 er påkrævet.

Derudover forlod man årets Champions League i skam med et samlet nederlag på hele 2-10 til Bayern München efter de to møder i ottendedelsfinalen.

På positivsiden har London-klubben spillet sig frem til FA Cup-finalen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.