Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kriseramte Valencia smider tre føringer mod bundprop

Valencia brændte et straffespark og smed tre føringer væk, da holdet tabte point ude mod Osasuna.

Munir El Haddadi, her fra sin tid i FC Barcelona, gav Valencia en god start på kampen mod Osasuna, da han bragte gæsterne i front efter bare to minutters spil. Arkivfoto. Reuters/Adam Holt
Munir El Haddadi, her fra sin tid i FC Barcelona, gav Valencia en god start på kampen mod Osasuna, da han bragte gæsterne i front efter bare to minutters spil. Arkivfoto. Reuters/Adam Holt

Pamplona. Det var spansk fodbolds måske mest kriseramte klubber, som mandag aften tørnede sammen i Pamplona, hvor bundproppen Osasuna har hjemmebane.

Den baskiske klub tog imod Valencia, som for ottende gang på stribe i ligaen måtte forlade banen uden sejr efter 3-3.

Det uafgjorte resultat kan Osasuna være klart mest tilfreds med. Valencia var foran tre gange, brændte straffespark ved 3-2 kort før tid, inden Osasuna udlignede i tillægstiden.

Valencia fik en drømmestart på kampen, da det tidligere FC Barcelona-talent Munir El Haddadi efter blot to minutters spil sendte gæsterne i front.

Men symptomatisk for Valencia skuffende sæson, kunne Oriol Riera bringe balance på måltavlen bare fem minutter senere.

De første 45 minutter bød på en regn af fejlafleveringer fra to hold, hvor selvtilliden tydeligvis er langt væk.

Kort før pausen viste Orial Riera igen målfarlighed - desværre for ham i eget målfeltet, da han headede Valencia i front.

De to vaklende forsvar gav masser af action i begge ender af banen, og efter en times spil rullede Osasuna igen Valencias føring tilbage - denne gang på et mål af Roberto Torres.

Med små 20 minutter igen tog Valencia føringen for tredje gang, da Martin Montoya blev spillet fri i feltet og gjorde det til 3-2.

Det lignede en afgørelse, da Valencia fik tilkendt et straffespark fire minutter før tid, men Daniel Parejo misbrugte, og så kunne Osasuna i stedet udligne for tredje gange i tillægstiden ved Carlos Clerc.

Osasuna er dog fortsat sidst i Primera Division. Valencia ligger lige over nedrykningsstregen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.