Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kriseramte Leicester efterlyser heldet

Leicester-manager Claudio Ranieri og topscorer Jamie Vardy savner held i stimen af sløje resultater.

Leicester er milevidt fra det skarpe spil, som førte holdet til et sensationelt fodboldmesterskab i England i den seneste sæson.

Efter en stribe dårlige præstationer og resultater er mesterholdet sunket til bunds i rækken, og med en placering som fjerdesidst efter fem nederlag i træk ligner holdet mere og mere en nedrykker.

Nu indfinder kriseklichéerne sig så også i klubben, hvorfra det efter søndagens 0-2-nederlag til Swansea lyder, at krisen måske nok kradser, men ikke mere end holdet blot skal have lidt held for at vende udviklingen.

- Jeg tror, vi bare skal fortsætte, for tingene falder ikke vores vej, som de ville have gjort sidste år, men jeg tror, det vender, hvis vi bliver ved med at arbejde hårdt, siger Jamie Vardy i et interview på TV3 Sport.

Vardy scorede mål på samlebånd i mesterskabssæsonen, men har i denne blot scoret fem gange efter 25 spillede kampe i ligaen. Alligevel topper han klubbens topscorerliste sammen med Islam Slimani.

Leicester-manager Claudio Ranieri ser da også frontkæden som et af sæsonens store problemer. Men heller ikke forsvaret har det for godt.

- Vi har to problemer. Vi indkasserer mål og scorer ikke. Det er vores problem i øjeblikket, og vi må snakke sammen for at finde en løsning, for vi kan ikke fortsætte på denne måde, siger Ranieri.

Også han ser dog det manglende held som den mest afgørende faktor. Det gælder også for nederlaget i Swansea.

- Det var det samme igen, det er utroligt. Vi startede godt mod et godt og velorganiseret hold, men på de to første skud indkasserede vi to mål.

- Derefter var det svært, og de forsvarede sig godt

- Vi holder sammen, og vi arbejder godt til træning, men har brug lidt held, der kan skubbe vores selvtillid i den rigtige retning, siger Ranieri.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.