Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Konkurrenter venter spændt på endnu et Woods-comeback

Tiger Woods spiller torsdag turneringsgolf for første gang siden 3. februar, når han gør comeback på Bahamas.

Øjnene hviler på Tiger Woods i denne uges turnering på Bahamas. Scanpix/Kyle Terada
Øjnene hviler på Tiger Woods i denne uges turnering på Bahamas. Scanpix/Kyle Terada

Torsdag gør golffænomenet Tiger Woods comeback for femte gang, siden han i foråret 2014 blev opereret i ryggen.

Den 41-årige amerikaner er blandt 18 spillere, som er med i turneringen World Hero Challenge på Bahamas.

Konkurrenterne er alle sammen med i den aktuelle verdenstop, og de har iagttaget Woods under opvarmningsdagene. De forudser et lovende comeback for ikonet, som ikke har spillet turneringsgolf siden februar.

»Han virker endnu mere selvsikker den her gang, han går og snakker og hygger sig. Vi er alle meget interesserede i at se, hvordan det kommer til at gå ham i denne uge, forhåbentlig er det starten på noget godt,« siger Jordan Spieth.

Verdensranglistens nummer to stoppede selv op under onsdagens Pro-Am-runde, da han fra sin position på 17. hul kunne kigge tværs over vandet for at se Tiger Woods putte på 9. hul.

Torsdag skal Tiger Woods gå i bold med Justin Thomas, verdensranglistens nummer tre.

»Folk vil blive chokerede over at se, hvor god han er,« siger Justin Thomas.

Under onsdagens Pro-Am-runde imponerede Woods blandt andet med en eagle på et par 4-hul, da hans drive endte på green, og han siden puttede bolden i hul fra cirka syv meter.

Spørgsmålet er, om den 14-dobbelte majorvinder kan holde til at spille professionel golf - og i så fald hvor længe. Ved hans seneste comeback nåede han at spille syv runder, før han måtte give op.

»Min fysioterapeut har haft overarbejde det seneste år med arbejde hver morgen og aften for at få mig klar,« siger Woods.

»Nu har jeg været ude længe, og jeg ser virkelig frem til at komme ud og spille igen,« tilføjer han.

Hans mange lange turneringspauser har sendt ham ned som nummer 1199 i verden. Uanset weekendens resultat i det stærke felt vil han vende tilbage i top-1000 ved næste uges opdatering af verdensranglisten.

/ritzau/AP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.