Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kommentator: Chelsea-kamp er sidste chance for Arsenal

Kører Chelsea samme kvase-stil som hidtil, ser det sort ud for ustabile Arsenal, mener fodboldkommentator.

Lørdag tørner Arsenal og Chelsea sammen på Stamford Bridge, hvor fodboldkommentator Mikkel Bischoff spår en solid Chelsea-sejr. Reuters/Dylan Martinez
Lørdag tørner Arsenal og Chelsea sammen på Stamford Bridge, hvor fodboldkommentator Mikkel Bischoff spår en solid Chelsea-sejr. Reuters/Dylan Martinez

London. Selv om Arsenal har levet højt på 3-0-sejren over Chelsea i september, bliver det et andet scenarie, der kommer til at udspille sig lørdag eftermiddag i Premier League.

Sådan lyder vurderingen fra fodboldkommentator Mikkel Bischoff, der er kommentator på Kanal 6.

Han vurderer ikke, at Arsenal får held med at komme tættere på det engelske mesterskab, når de to London-rivaler tørner sammen på Chelseas hjemmebane, Stamford Bridge.

- Hvis Arsenal skal gøre sig nogen som helst forhåbninger om at vinde mesterskabet, så bliver holdet nødt til at vinde den kamp. Men jeg tror, det bliver en solid Chelsea-sejr, siger Bischoff.

Arsenal har spillet en rigtig "Arsenal-sæson", mener kommentatoren. I perioder har Arsenal spillet godt og i andre perioder, er holdet helt på månen, forklarer han.

- Det har været den samme historie med Arsenal i mange år. De starter godt ud og har deres fans med. Men så får de nedgang. De har været alt for ustabile, påpeger han.

Chelsea ligger nummer et i Premier League med 56 point efter 23 kampe og har ni point ned til Tottenham og Arsenal på anden- og tredjepladsen.

Og det er en del point, pointerer Bischoff.

- Chelsea har i en lang periode været meget solide. Siden holdet ændrede sin opstilling, har det simpelthen gledet i olie for dem. Det har været fantastisk at se, siger han.

Ifølge Bischoff ligger en stor del af æren for holdets succes hos Chelsea-manageren, Antonio Conte.

- Hvis man sammenligner de to hold, synes jeg egentlig ikke, at der er så stor forskel på spillerne. De er meget ligeværdige. Conte har bare sat sit hold meget bedre op, siger han.

Men selv hvis Arsenal ikke havde spillet så ustabilt, mener Bischoff ikke, at det havde gjort en forskel i mesterskabskampen.

- Chelsea kan formentlig bare fortsætte med at knuse deres modstandere, lyder konklusionen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.