Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Københavnsk par dansede sig til EM-sølv på hjemmebane

Nikolaj Lund og Marta Kocik vandt sølv ved EM i 10 danse, der lørdag blev afviklet i København.

Det blev til danske sølvmedaljer, da der lørdag aften blev afviklet EM i 10 danse i Tivoli Kongrescenter i København.

Således sluttede det lokale par Nikolaj Lund og Marta Kocik på andenpladsen efter Tyskland, mens et estisk par blev nummer tre.

10 danse består af fem standarddanse (vals, tango, wienervals, slowfox og quickstep) samt de fem latinamerikanske danse (samba, cha-cha-cha, rumba, paso doble og jive).

Det var indsatsen i de latinamerikanske danse, der skaffede metal til Danmark, lyder det i en pressemeddelelse fra Danmarks Sportsdanserforbund.

Således lå danskerne sidst ud af de seks finalepar efter standardsektionen, men herefter var Nikolaj Lund og Marta Kocik helt suveræne i samtlige fem latindanse og endte altså næstøverst på podiet.

Parret, der repræsenterer den arrangerende klub KAF fra København, sluttede på fjerdepladsen ved EM sidste år.

Årets udgave i København havde deltagelse af 27 par fra ligeså mange nationer.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.