Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

København straffer Nykøbing i første DM-finale

Første DM-finale i kvindehåndbold endte med sejr til København Håndbold over Nykøbing Falster Håndbold.

Kristina Kristiansen og Nykøbing Falster Håndbold skal til Frederiksberg og vinde, hvis DM-gulddrømmen stadig skal leve efter nederlag hjemme til København Håndbold i første DM-finale. Scanpix/Claus Bech
Kristina Kristiansen og Nykøbing Falster Håndbold skal til Frederiksberg og vinde, hvis DM-gulddrømmen stadig skal leve efter nederlag hjemme til København Håndbold i første DM-finale. Scanpix/Claus Bech

Næstved. København Håndbold tog lørdag første stik i kampen om kvindernes DM-guld i håndbold.

På udebane besejrede københavnerne Nykøbing Falster Håndbold med 29-26 i klubbernes første DM-finale.

København kan dermed sikre sig DM-guld og Champions League-håndbold i næste sæson med en hjemmesejr i næste finaleopgør.

Lykkes det ikke, så skal der en tredje finale til, hvor Nykøbing vil have hjemmebane, da holdet blev nummer to i grundspillet.

Opgøret blev spillet i højt tempo, og det gav mange fejl hos begge hold kampen igennem.

Københavnerne kom bedst i gang, og Anne Mette Pedersen bragede gæsterne foran 5-2 efter seks minutter, hvor hjemmeholdet havde lidt udfordringer med det københavnske forsvar.

Da præcisionen i afslutningerne også savnede kvalitet, kunne Anne Mette Pedersen på en kontrachance øge til 6-2.

En timeout hjalp, og Pernille Holmsgaard reducerede til 4-6, og efter lidt over det første kvarter var den københavnske føring stadig på to mål.

Nathalie Hagman reducerede efterfølgende til 8-9 for Nykøbing i det åbne opgør.

Mette Sahlholdt spillede sig op og leverede et par flotte redninger i Nykøbing-målet i perioden, men ofte var forsvaret foran hende for passivt i det tempofyldte opgør, der til tider fik begge hold til at forhaste sig.

København gik til pause foran 15-12, og åbningen på anden halvleg blev fyldt med fejlafleveringer og brændte chancer i begge ender.

København øgede til 17-12, inden Johanna Westberg scorede halvlegens første mål for hjemmeholdet. Tempoet var for højt, og begge hold fortsatte med fejlafleveringer og misforståelser.

Kristina Kristiansen scorede sit første mål i opgøret, da hun reducerede til 14-17, men Mia Rej scorede sit sjette mål til 18-14 hurtigt efter.

Nykøbing måtte slide sig til scoringer, da Ine Karlsen Stangvik stod godt i Københavns mål, og gæsterne bragte sig foran med fem mål, da Louise Svalastog øgede til 21-16 før det sidste kvarter.

Hjemmeholdet kunne ikke få kontakt, og føringen på fem mål blev også taget med ind i de sidste ti minutter, hvor slutningen alligevel blev tæt.

Gæsternes Mia Rej brændte straffe ved stillingen 28-23 til København, og med halvandet minut igen var Nykøbing kun bagud 26-28, men det lykkedes ikke at ændre resultatet.

Det andet finaleopgør spilles i København 20. maj.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.