Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

København Håndbold tromler sig i DM-semifinale

Silkeborg-Voel var chanceløs, da København Håndbold hjemme sikrede sig en DM-semifinale mod FC Midtjylland.

Det stod klart onsdag aften, da københavnerne hjemme slog Silkeborg-Voel 31-23 i klubbernes tredje kvartfinaleopgør i Primo Tours Ligaen.

København Håndbold er dermed klar til at møde håndboldkvinderne fra FC Midtjylland i den ene DM-semifinale.

Københavnerne stormede afsted på hjemmebanen i Frederiksberg Hallen, og Mai Kragballe bragte hjemmeholdet foran hele 9-2 efter blot 13 minutter.

Her virkede det nærmest som om, at opgøret allerede var afgjort, før det for alvor var kommet i gang.

Et par scoringer af gæsterne bragte dog lidt spænding ind i opgøret igen, men København tog fra igen og øgede til 12-5 efter 22 minutter.

Stormløbet mod Silkeborg-Voel fortsatte, og silkeborgenserne måtte gå til pause bagud med syv mål.

Mia Rej, Maria Lykkegaard, Mai Kragballe og Anne Mette Hansen førte an i løjerne for hjemmeholdet i de første 30 minutter, og København var foran 16-9 inden anden halvleg.

Der var nok at tale om i Silkeborg-Voels omklædningsrum, og gæsterne fik da også barberet forspringet en smule.

Efter 44 minutter var København således foran 20-16, inden Debbie Bont igen øgede til en føring på fem mål.

Med et kvarter igen kunne gæsterne dufte et seriøst comeback i kampen bagud 18-22. Myrthe Schoenaker øgede dog til 23-18 for København.

Kort efter fejlede Silkeborg-Voels Sofie Bæk, og hjemmeholdet øgede til 24-18. Det blev også 25-18 og 26-18 ved Mia Rej og Stine Knudsen, der begge scorede i et tomt mål.

Dermed var gæsternes forhåbninger om at vende opgøret punkteret, og københavnerne kørte den sikre sejr hjem.

Silkeborg Voel tabte senest det andet opgør mod københavnerne på hjemmebanen i Silkeborg med 25-29, efter at Silkeborg-Voel havde vundet det første opgør i København med 29-23.

Torsdag 20. april bliver det afgjort, hvilket hold der kvalificerer sig til at møde Nykøbing Falster i den anden semifinale.

Her tørner Viborg HK og Odense Håndbold sammen i Viborg i klubbernes tredje kvartfinaleopgør.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.