Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

København afviser Team Esbjerg i vild afslutning

De sidste ti minutter endte som en regulær gyser, da København slog Team Esbjerg med 24-23 i håndboldligaen.

Arkivfoto. De sidste ti minutter endte som en regulær gyser, da København slog Team Esbjerg med 24-23 i håndboldligaen.
Arkivfoto. De sidste ti minutter endte som en regulær gyser, da København slog Team Esbjerg med 24-23 i håndboldligaen.

Håndboldkvinderne fra København slog lørdag Team Esbjerg med 24-23 i et nervepirrende topopgør i landets bedste række.

Med sejren indtager vicemestrene fra København en delt førsteplads i ligaen, hvor Esbjerg er på en delt tredjeplads.

Værterne fra København styrede mod en sikker sejr før pausen, men i de sidste 30 minutter fik Esbjerg med en stærkt spillende Sandra Toft i målet leveret et stærkt comeback.

Esbjerg var bagud 11-15 ved pausen, men det lykkedes at kæmpe sig på omgangshøjde ved 17-17 i anden halvleg.

Gæsterne kom også foran 20-18, før de københavnske værter igen fik samlet sig.

I de sidste ti minutter var der stillingskrig mellem de to hold. Når holdene ikke var helt lige på måltavlen, så var København foran med et enkelt mål og dermed tættest på sejren.

I slutfasen dummede Esbjergs Kristina Liscevic sig et par gange, og så havde Københavns Debbie Bont med 25 sekunder igen chancen for at bringe værterne foran med to mål. Men hollænderen brændte, og det stod fortsat 24-23.

Afbrænderen gav Esbjerg en sidste chance for at få det ene point med hjem fra Frederiksberg.

Esbjerg-træner Jesper Jensen tog en timeout i håbet om at få sat et perfekt angreb op, men en opspilsfejl i det sidste angreb gav København sejren.

København har 14 point efter ni spillerunder. Det samme har FC Midtjylland. Esbjerg deler tredjepladsen med Odense og Viborg. Alle tre hold har 12 point.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.