Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Knæskade tvinger italiensk titel-bejler ud af Giro d'Italia

Fabio Aru stiller ikke til start, når årets første grand tour skydes i gang på Sardinien i næste måned.

En knæskade holder Fabio Aru ude af årets Giro d'Italia. Arkivfoto Scanpix/Eric Feferberg
En knæskade holder Fabio Aru ude af årets Giro d'Italia. Arkivfoto Scanpix/Eric Feferberg

Milano. Italieneren Fabio Aru må se til fra sofaen, når Giro d'Italia skydes i gang i næste måned på Sardinien.

Det oplyser hans hold, Astana, mandag.

Aru, der selv er født på Sardinien, var spået til at blive en af de helt store udfordrere til lyserøde trøje i det italienske etapeløb.

Men et styrt på en træningstur i Spanien i sidste uge betyder, at Aru altså ikke stiller op i den 100. udgave af Giro d'Italia.

Han har ifølge Astana fået en skade i knæet, der "udløser smerte, når han træder i pedalerne". Dermed vil det ifølge holdet være umuligt for ham at være i form til starten 5. maj.

- Efter styrtet, der skete for otte dage siden på en træningstur i Spanien, er Fabio Aru blevet undersøgt i eftermiddags (mandag, red.) i Milano af professor Franco Combi, hedder det i en pressemeddelelse fra Astana.

Holdet tilføjer, at Aru skal holde sig ro i de næste ti dage, hvorefter han skal gennemgå nye undersøgelser.

- Under disse omstændigheder har Astana Pro Team besluttet, at Fabio Aru desværre ikke vil deltage i årets Giro d'Italia.

Nyheden er et stort tilbageslag for arrangørerne af det traditionsrige løb. De har længe promoveret årets udgave som kappestrid mellem Fabio Aru og sicilianeren Vincenzo Nibali.

Aru, der vandt Spanien Rundt i 2015 og sluttede som treer i Giro d'Italia i 2014 og som toer i 2015 er ikke overraskende skuffet.

- Jeg er ked af det og skuffet over det, der er sket. Jeg drømte om at indlede Giro d'Italia på Sardinien. Vi har forberedt os på løbet i månedsvis, siger Fabio Aru.

- Desværre betyder styrtet, at jeg ikke kan stille til start i tilstrækkelig god form. Vi er tvunget til at opgive, selv om det er ærgerligt, tilføjer Aru.

Vincenzo Nibali skal dog nok få rigelig konkurrence, selv om hans landsmand ikke stiller til start. Den colombianske bjergspecialist Nairo Quintana har også meldt sin ankomst i Italien og nævnes blandt de helt store favoritter til den lyserøde trøje.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.