Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Knæproblemer tvinger dansk bundesligaspiller til pause

Hannover-spilleren Uffe Bech har knæproblemer og skal undersøges af en specialist.

Hannover: Den danske fodboldspiller Uffe Bech er igen ukampdygtig i den tyske bundesligaklub Hannover 96.

Ifølge det tyske nyhedsbureau dpa var den tidligere Lyngby- og FC Nordsjælland-spiller fraværende ved mandagens træning og skal nu undersøges nærmere af en knæspecialist på en klinik i Augsburg.

Uffe Bech var i startopstillingen, da Hannover i fredags spillede 2-2 på udebane mod Hertha Berlin, men han måtte skadet forlade banen kort efter pausen.

Den venstrebenede kantspiller har været plaget af skader i sine første otte måneder i tysk fodbold.

Han indledte sæsonen med en fibersprængning, og da han sidst på efteråret tilsyneladende havde tilkæmpet sig en stamplads på holdet, blev han igen skadet og gik glip af de sidste tre kampe før vinterpausen.

Også i dette forår har en fibersprængning sendt den 23-årige dansker på sidelinjen i flere uger, og han har kun været på banen i 11 af bundholdets 29 ligakampe.

Der er foreløbig ingen oplysninger om, hvor lang en pause Uffe Bech kan se frem til denne gang.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.