Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Klopp om Chelsea-remis: Vi er stadig en del af ligaen

Liverpool-målmand Simon Mignolet hørte ikke dommerens fløjte, da han snorksov ved Chelseas 1-0-mål tirsdag.

Chelseas stjerneangriber Diego Costa brændte et straffespark i 1-1-kampen ude mod Liverpool. Reuters/Carl Recine
Chelseas stjerneangriber Diego Costa brændte et straffespark i 1-1-kampen ude mod Liverpool. Reuters/Carl Recine

Liverpool-manager Jürgen Klopp er tilfreds med det ene point, som fodboldholdet tirsdag aften hentede i 1-1-topkampen hjemme mod Chelsea.

Efter en dårlig indledning på 2017 med flere nederlag og skuffende resultater viste Liverpool igen lidt klasse, mener Klopp.

- Jeg har det virkelig fint med denne præstation. Jeg er glad for, vi kunne vise et lille tegn på, vi stadig er en del af denne liga, siger tyskeren til Liverpools hjemmeside.

Chelsea-manager Antonio Conte vil helst ikke dvæle for meget ved Liverpools gøren og laden. Han har allerede fokus på, at Chelsea på lørdag tager imod Arsenal i endnu et topbrag.

- Det er bedst ikke at kigge på de andre. Det er vigtigt at fokusere på os selv og forberede os på den næste kamp mod Arsenal, som bliver en svær opgave.

- Der er mange hold, der gerne vil vinde ligaen, siger Conte.

Italieneren ærgrer sig over, at Diego Costa brændte et straffespark på Liverpool-keeper Simon Mignolet et kvarter før tid.

- Vi havde en god chance for at vinde, men det var en skam for både Costa og mig. Mignolet gjorde det godt og lavede en god redning.

- Det var ikke nemt at komme hertil i den atmosfære. Vi må være tilfredse med indsatsen og resultatet, siger Conte.

Mens Mignolet var helten, da han reddede et straffe, så dummede han sig også tidligere i kampen, hvor han slet ikke opfattede, at Chelsea-stopperen David Luiz sparkede bolden i mål på et frispark.

- Jeg hørte ikke dommeren fløjte, og så sparkede David Luiz hurtigt. Det var en underlig følelse.

- Javist var det et godt frispark, men man vil jo altid gerne give sig selv en chance, siger Mignolet.

Chelsea topper ligaen med 56 point efter 23 kampe, mens Tottenham og Arsenal begge har 47 point. Liverpool er placeret på fjerdepladsen med 46 point.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.