Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Klopp gør serbisk teenager til sit første Liverpool-køb

Liverpool har skrevet kontrakt med det serbiske midtbanetalent Marko Grujic, som begynder til sommer.

Den serbiske midtbanespiller Marko Grujic har underskrevet en fire et halvt år lang aftale med Premier League-klubben Liverpool, som dermed har lavet sin første handel i januars transfervindue.

19-årige Grujic fortsætter dog på udlån hos sin nuværende klub, Røde Stjerne Beograd, i det kommende halve år, inden han skifter hjemlandet ud med Merseyside.

- Vi er meget tilfredse, for Marko er et stort talent, og vi har set ham mange gange, siger Liverpools manager, Jürgen Klopp, til klubbens hjemmeside.

Den 191 centimeter høje midtbanespiller er Klopps første indkøb i Liverpool, siden han tiltrådte i begyndelsen af oktober.

- Da jeg kom hertil, viste vores talentspejdere mig video af en meget talentfuld spiller fra Røde Stjerne Beograd.

- Vi kiggede på det, vi talte med ham, og vi mødte hinanden - han er en god dreng, en ung knægt, men han spiller en vigtig rolle i øjeblikket hos Røde Stjerne, som er Serbiens bedste hold, siger Jürgen Klopp.

Ifølge nyhedsbureauet dpa koster teenageren omkring fem millioner britiske pund, svarende til 50 millioner kroner.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.