Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Klitschko må vente på hævn efter verdensmesters skade

Tyson Fury er blevet skadet under en løbetur, og kampen mod eksverdensmesteren Wladimir Klitschko er udsat.

Tyson Fury (th.) er blevet skadet, så Wladimir Klitschko (tv.) må vente på at få revanche. Scanpix/Roberto Pfeil
Tyson Fury (th.) er blevet skadet, så Wladimir Klitschko (tv.) må vente på at få revanche. Scanpix/Roberto Pfeil

Manchester. Den med spænding imødesete revanchekamp mellem sværvægtsbokserne Tyson Fury og Wladimir Klitschko er blevet udsat.

Det meddeler verdensmesteren Tyson Fury på Instagram. Her forklarer briten, at han har pådraget sig en ankelskade under en løbetur og skal holde pause i seks til syv uger.

27-årige Tyson Fury vandt i november sidste år sensationelt over Wladimir Klitschko, der på det tidspunkt ikke havde tabt en kamp i over 11 år.

Ukraineren, der siden nederlaget er blevet 40 år, skulle have haft muligheden for at få revanche den 9. juli i Manchester, men det bliver altså ikke til noget i første omgang.

Kampen gælder VM-bælterne hos bokseforbundene WBA, WBO og IBO.

Wladimir Klitschko har 64 sejre og fire nederlag i karrieren som professionel, mens Tyson Fury har vundet samtlige sine 25 kampe.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.