Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Klavs Bruun: Fjollet at kræve at vi ender i top-8 til VM

Modstanden kan blive for hård i ottendedelsfinalen, og derfor vil landstræneren ikke love for meget før VM.

Den danske landstræner Klavs Bruun Jørgensen på det danske kvindehåndboldlandsholds pressemøde på Scandic Hotel i Frederikshavn mandag d. 20. november 2017
Den danske landstræner Klavs Bruun Jørgensen på det danske kvindehåndboldlandsholds pressemøde på Scandic Hotel i Frederikshavn mandag d. 20. november 2017

De danske håndboldkvinder rejser til VM i Tyskland med et krav om at nå ottendedelsfinalerne.

Det oplyste landstræner Klavs Bruun Jørgensen mandag på et pressemøde i Frederikshavn, hvor landsholdet er samlet forud for VM, der begynder 1. december.

»Jeg vil ikke melde ud, at vi skal i top-4.«

»Vi kan kræve af os selv, at vi når frem til ottendedelsfinalerne. Men i ottendedelsfinalen kan vi møde stærke hold som Tyskland, Holland, Serbien og Sydkorea.«

»Det er alle modstandere, der kan slå de fleste hold på dagen, og det kræver dygtighed, held og fight at slå dem,« siger Klavs Bruun Jørgensen.

Landstrænerens krav er derfor i første omgang, at Danmark skal videre fra gruppe B, der ud over danskerne tæller Rusland, Montenegro, Japan, Brasilien og Tunesien.

Det kan virke som en uambitiøs udmelding for et dansk landshold, der for et år siden nåede semifinalerne ved EM i Sverige.

Klavs Bruun Jørgensen synes dog ikke, at det giver mening at sætte højere krav.

»Jeg holder fast i, at det er fjollet at kræve mere. Jeg håber på, at vi kan levere godt i puljen og få et godt udgangspunkt.«

»Men vi aner ikke, hvad der foregår i den anden pulje. Hvis Holland taber en kamp eller to og ender på en tredjeplads, og vi bliver nummer to i vores gruppe, så kan vi ende med at blive spillet baglæns ud ad hallen i ottendedelsfinalen«, siger Klavs Bruun Jørgensen.

»Sådan som turneringen er sat sammen, er det tåbeligt. Jeg har ikke noget imod at lægge pres på os, men det er et unødigt pres at sige, at vi skal i top-8, hvis vi skal forbi Holland«, siger han.

Målet er i stedet at vinde den næste kamp, og Klavs Bruun Jørgensen er først tilfreds, hvis Danmark står med en pokal af guld 17. december.

»Folk er ved at vænne sig til, at jeg ikke gider at tale om placeringer.«

»Vores udgangspunkt, før vi tager til VM, er ikke, at vi vil være tilfredse med med at blive mellem de otte bedste. Vi er først tilfredse og glade, når vi har vundet hele lortet,« siger landstræneren.

»Der kan så undervejs i turneringen være nogle ting, der betyder, at vi vil være tilfredse med en fjerdeplads, men udgangspunktet er altid, at vi vil vinde. Altid.«

»Vi går hele tiden efter at vinde den næste kamp. Men derfra til at sige, at vi er et top-8-hold, der er langt. Det er det for skrøbeligt til.«

»Jeg kan pege på mange hold, der burde være i top-8, men der er for mange til, at de alle sammen kan være der. Så nogen skal udenfor. Rammer man det forkerte hold, så er man uden for«, siger han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.