Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Klavs Bruun får tre år mere som landstræner

De danske håndboldkvinder skal have Klavs Bruun Jørgensen som landstræner frem til udgangen af maj 2021.

De danske håndboldkvinder skal have Klavs Bruun Jørgensen som landstræner frem til udgangen af maj 2021. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2016)
De danske håndboldkvinder skal have Klavs Bruun Jørgensen som landstræner frem til udgangen af maj 2021. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2016)

Landstræner Klavs Bruun Jørgensen har underskrevet en ny aftale med Dansk Håndbold Forbund (DHF), der betyder, at han er kvindelandstræner til 2021.

I sommeren 2015 skrev Klavs Bruun under på en treårig aftale med DHF, der gjorde ham til ny landstræner.

Den aftale stod til at udløbe til sommer, hvorfor man har arbejdet på en forlængelse de seneste måneder.

Torsdag morgen blev de sidste detaljer afklaret, og dermed blev kontraktforlængelsen signeret til stor glæde for DHF.

»Jeg skal ikke lægge skjul på, at vi er meget glade for det arbejde, Klavs har lavet med vores kvindelandshold de seneste par år og endnu gladere for, at han har sagt ja til at fortsætte det arbejde.«

»Samtidig var det vigtigt for alle parter, at vi fik en afklaring, inden Klavs og holdet tog til VM, så den kontraktforlængelse ikke fyldte for meget i pressen,« siger sportschef i DHF, Morten Henriksen.

Sidste års plads i EM-semifinalerne vidnede om, at holdet for alvor er på rette vej, og landstræneren ser frem til at arbejde med landsholdet i de kommende år.

»Jeg er meget glad for at få lov til at fortsætte det arbejde, som jeg synes, vi er kommet rigtig langt med allerede.«

»Vi har fået samlet en super spændende gruppe, der tager store skridt til hver eneste samling.«

»Det lover rigtig godt for de kommende år, og det er jeg glad for, at jeg kan være med til at følge til dørs,« siger Klavs Bruun.

Aftalen mellem Klavs Bruun og DHF løber frem til 31. maj 2021.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.