Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Klavs Bruun efter nederlag: Vi er udfordret i angrebet

Landstræner Klavs Bruun Jørgensen så sit hold blive holdt nede på 17 scoringer i VM-testen mod Sverige.

Trollhättan. Offensiven fungerede meget skidt i første halvleg, da Danmarks kvindelige håndboldlandshold mandag aften spillede den sidste testkamp før VM i Tyskland.

I Trollhättan kom Danmark bagud 6-12 ved pausen mod Sverige, der endte med at vinde kampen 23-17.

Danmark måtte undvære venstrebacken Line Haugsted og højrefløjen Trine Østergaard på grund af skader.

- Vi er i hvert fald udfordret angrebsmæssigt i dag. Da vi ikke får scoret udefra, så får vi nogle problemer, siger landstræner Klavs Bruun Jørgensen til TV2's hjemmeside.

- Selv om vi stadig holder fast i, at (Louise, red.) Burgaard gør det okay på højre fløj, er der nogle situationer, hvor jeg godt kan se, at havde vi haft en normal fløj, havde vi måske fået nogle kontramål, som svenskerne også får, siger han.

Danmark havde det svært i første halvleg over for det offensive svenske 5-1-forsvar, der tilsyneladende fik stresset de danske skytter.

Mislykkede afslutninger og tekniske fejl stod i kø, om end der blev rettet noget op på det efter pausen.

Det skyldtes blandt andet, at anfører Stine Jørgensen fik bedre gang i sit spil.

Mens angrebet haltede, så fungerede den danske defensiv godt.

- Overvejende vil jeg sige, at vores forsvar er rigtig fint. Vi går lidt døde på kræfter indimellem til sidst, og så laver vi nogle store fejl, men ellers er der langt hen ad vejen meget fint forsvarsspil. Det er helt klart angrebet, vi stadig skal arbejde videre med, siger Klavs Bruun Jørgensen.

Danmark spiller på lørdag den første kamp ved VM i Tyskland.

Det danske hold skal i Oldenburg møde Montenegro.

Her forventes både Line Haugsted og Trine Østergaard at være klar.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.