Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kjeldsen og Cejka slutter godt af i New Orleans

Søren Kjeldsen og Alex Cejka gik søndagens runde i seks slag under par ved Zürich Classic i New Orleans.

Søren Kjeldsen og Alex Cejka sluttede som nummer 24 ved Zürich Classic i New Orleans. Turneringen finder først sin vinder mandag, hvor to par skal i omspil. Scanpix/Chris Graythen
Søren Kjeldsen og Alex Cejka sluttede som nummer 24 ved Zürich Classic i New Orleans. Turneringen finder først sin vinder mandag, hvor to par skal i omspil. Scanpix/Chris Graythen

New Orleans. Makkerskabet mellem Søren Kjeldsen og Alex Cejka fik en fornuftig afslutning, da de ved Zürich Classic i New Orleans gik søndagens runde i seks slag under par.

Parret ender dermed i 15 slag under par. Det dansk-tyske par lå helt fremme blandt de forreste efter fredagens runde, hvor de gik i ti slag under par. Men runden lørdag, der endte i tre slag over par, hægtede parret af i topstriden.

På søndagens runde, der blev spillet som fourball, lavede parret seks birdies.

Parret slutter derned på en delt 24.-plads.

Turneringen i New Orleans har fået noget særpræget afslutning.

Helt i front ligger amerikanske Kevin Kisner og Scott Brown sammen med australske Cameron Smith og svenske Jonas Blixt. Begge par gik i klubhuset med en samlet score på 27 slag under par og skal derfor ud i omspil.

Normalt spiller man omspillet lige efter hul 18, men da spillerne var færdige med de 18 huller, var det blevet for mørkt til at spille omspil. Det spilles derfor mandag.

Forinden havde begge par leveret forrygende spænding, da de søndag gik i førerbold sammen. Det amerikanske par gik søndagens runde i 12 slag under par. På de første 11 huller lavede de ti birdies.

Blixt og Smith gik søndag i otte slag under par. De startede dagen i front, men blev overhalet af amerikanerne undervejs.

På hul 16 og 17 lavede parret birdies og bragte sig igen i front i den samlede stilling. På hul lavede Cameron Smith et forrygende indspil og lå til en stensikker birdie og sejr i turneringen.

Så var det amerikanernes tur. Her præsterede Kevin Kisner et af den slags indspil, man laver utroligt få af i sin karriere. Fra 30 meter lavede han en eagle, og så sluttede det helt lige, da Cameron Smith lavede sin birdie.

Turneringen i New Orleans spilles med to runder fourball og to runder foursome.

I fourball har spillerne en bold hver, og så noteres den bedste score for hullet for hvert par.

Dermed er scoren i fourball ofte lav, da parrene kan satse mere.

I foursome, der blev spillet torsdag og lørdag, har parret én bold, som de skiftes til at slå til.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.