Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kjær og Sevilla skuffer ovenpå europæisk succes

Fem dage efter sejren over Manchester United i Champions League tabte Sevilla til Leganes i den spanske liga.

Leganes' Javier Eraso jubler over scoringen til 2-0 mod Sevilla. Scanpix/Curto De La Torre
Leganes' Javier Eraso jubler over scoringen til 2-0 mod Sevilla. Scanpix/Curto De La Torre

Leganes. Den spanske fodboldklub Sevilla skuffede fem dage efter den samlede sejr over Manchester United i Champions League-ottendedelsfinalen.

I den spanske liga tabte holdet søndag med 1-2 på udebane til Leganes.

Sevilla ligger stadig på femtepladsen, der udløser Europa League-deltagelse i næste sæson, men konkurrenterne lige bagved i tabellen har nu mulighed for at glide forbi senere søndag.

Leganes rykker med sejren op på en foreløbig 12.-plads.

Danske Simon Kjær spillede hele kampen for Sevilla, hvis forsvars indsats lod meget tilbage at ønske i forhold til 2-1-sejren over United.

Det lignede dog en nulløsning ved pausen, men kort inden denne strakte Unai Bustinza sig bagover og headede føringen ind for hjemmeholdet.

Midtvejs i anden halvleg blev føringen fordoblet. Simon Kjær tabte en duel lidt uden for eget felt, og et par sekunder senere havde Javier Eraso udnyttet en aflevering fra venstre side.

Sevillas jagt på at komme tilbage blev kun sværere, da Pablo Sarabia efter 84 minutter blev udvist efter det andet gule kort.

Alligevel reducerede Miguel Layún til 1-2 i overtiden, men det var for sent til at skabe reel spænding om resultatet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.