Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kineser sender kriseramt US Open-vinder hjem fra Australien

Sloane Stephens tabte mandag sin ottende kamp i træk, hvilket betød et tidligt exit ved Australian Open.

Kvindernes forsvarende US Open-mester, Sloane Stephens, er færdig efter første runde ved Australian Open. Scanpix/William West
Kvindernes forsvarende US Open-mester, Sloane Stephens, er færdig efter første runde ved Australian Open. Scanpix/William West

Melbourne. Den amerikanske tennisspiller Sloane Stephens er ude af Australian Open efter et nederlag allerede i første runde.

Stephens er færdig ved grand slam-turneringen efter et nederlag på 6-2, 6-7 og 2-6 til verdens nummer 34, kinesiske Zhang Shuai.

Den 24-årige amerikaner er nummer 13 i verden. Hun vandt karrierens første grand slam-turnering ved US Open i september sidste år, men har siden da ramt en alvorlig formkrise.

Nederlaget var således Stephens' ottende i træk.

Hun har nu ikke vundet en kamp, siden hun sikrede sig US Open-triumfen med en finalesejr over sin amerikanske landsmand Madison Keys.

I mandagens kamp havde Stephens i andet sæt muligheden for at serve kampen hjem ved stillingen 5-4. Det lykkedes dog ikke, og efterfølgende tabte amerikaneren sættet i tiebreak.

I tredje og afgørende sæt kørte Zhang Shuai sikkert sejren hjem.

En anden forsvarende grand slam-vinder, lettiske Jelena Ostapenko, der vandt French Open i 2017, var også i aktion mandag.

Hun vandt sikkert over den rutinerede italiener Francesca Schiavone.

6-1 og 6-4 lød sejrscifrene til den blot 20-årige Ostapenko.

Dagens måske største overraskelse kom senere natten til mandag, da sidste års tabende kvindelige finalist ved Australian Open, Venus Williams, røg ud af turneringen i Melbourne efter første runde.

Amerikaneren tabte 3-6, 5-7 til schweiziske Belinda Bencic, der er useedet i turneringen og ligger nummer 78 på verdensranglisten.

Danske Caroline Wozniacki stiller op i årets første grand slam-turnering som nummer to på verdensranglisten. Hun spiller sin første kamp ved turneringen klokken 09.00 mandag morgen dansk tid.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.