Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kinas håndboldlandshold får fast base i Danmark

28 spillere og en stor stab med egen kok og tolke sendes til Danmark for at højne niveauet frem mod OL i 2020.

Jesper Holmris blev tidligere på efteråret ansat som landstræner for Kina. Nu tager han spillere og en stor delegation med til Danmark, hvor kineserne skal træne op til seks måneder om året frem mod OL i 2020. Scanpix/Ole Nielsen / Arkiv
Jesper Holmris blev tidligere på efteråret ansat som landstræner for Kina. Nu tager han spillere og en stor delegation med til Danmark, hvor kineserne skal træne op til seks måneder om året frem mod OL i 2020. Scanpix/Ole Nielsen / Arkiv

Viborg. Kinas bedste håndboldkvinder får fast træningsbase i Danmark frem mod OL i 2020.

Forud for legene om tre år i Tokyo vil det kinesiske landshold i op til seks måneder om året træne i Danmark i et forsøg på at højne niveauet. Det skriver Jyllands-Posten.

Beslutningen er truffet, efter at den tidligere håndboldprofil Jesper Holmris i september blev ansat som landstræner for Kina.

- Vi skal træne så meget som muligt med danske hold og spille træningskampe imod dem, siger Holmris til avisen.

- De mangler i den grad kamptræning, siger danskeren om de kinesiske spillere.

Allerede i næste uge lander en kinesisk delegation med 28 spillere og 14 ledere, deriblandt egen kok og to tolke, i Viborg.

Her skal de i første omgang forberede sig til VM, der spilles i december i Tyskland.

Jesper Holmris, der har otte assistenter under sig, fortæller, at kineserne forsøger at suge så megen viden ud af ham som muligt. Til hver træning bliver alt noteret ned.

- Ligesom med alt andet i Kina tager de ved lære og kopierer os, og på et tidspunkt gør de det selv.

- Vi er der på lånt tid - det er der ingen tvivl om, men det er en kæmpe oplevelse, siger Holmris.

Landsholdsspillere er ifølge Jyllands-Posten fuldtidsprofessionelle og tilknyttet otte forskellige klubber i Kina. Ifølge avisen har de ikke spillet mange kampe, da der ikke er en fast liga i Kina.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.