Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Khedira: Juventus har mange hårde rivaler i denne sæson

I modsætning til flere af de seneste seks sæsoner kommer Juventus til at kæmpe hårdt for at vinde Serie A.

Sami Khedira (til venstre) vurderer, at der er hårdere konkurrence i Serie A end i de seneste sæsoner. Reuters/Stringer
Sami Khedira (til venstre) vurderer, at der er hårdere konkurrence i Serie A end i de seneste sæsoner. Reuters/Stringer

Juventus vandt i sidste sæson det italienske mesterskab for sjette år i træk, men midtvejs i denne sæson er der mange rivaler med fremme i Serie A.

Den tyske landsholdsspiller Sami Khedira vurderer, at tre-fire hold kan true Juventus i kampen om titlen.

»Dette år bliver anderledes fra sidste år og for to år siden. I toppen af Serie A er der mange stærke hold, og de er alle på samme niveau.«

»Napoli, men også Inter, Roma og Lazio og selvfølgelig Juventus. Af denne årsag bliver det endnu sværere at vinde mesterskabet.«

»Vi er nødt til at arbejde hårdere end nogensinde for at tage titlen. Jeg tror, det bliver mere kompliceret at gentage i denne sæson, siger 30-årige Khedira til Sky Sport Italia.«

Juventus er i øjeblikket nummer to i Serie A med et enkelt point op til Napoli, der topper rækken med 51 point efter 20 kampe.

Inter er på tredjepladsen noteret for 42 point, Lazio har 40 point, mens Roma indtager femtepladsen med 39 point.

Khedira pointerer også, at Juventus fortsat går efter at vinde Champions League, som klubben vandt i 1985 og 1996.

I februar skal Juventus møde engelske Tottenham i den første af to ottendedelsfinaler.

»Der var overraskelser i gruppespillet, men turneringen går først for alvor i gang nu.«

»Der er Bayern München, som har fået ny træner (Jupp Heynckes, red.), Manchester City eller PSG, der begge har enorme økonomiske ressourcer og kvalitetsspillere.«

»Der er også Real Madrid, Barcelona og Juventus. Så der er mange hold, der kan vinde Champions League,« siger Khedira.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.