Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kevin Magnussen starter i pitlane søndag

Kevin Magnussen overså rødt lys fredag, og han skal derfor starte i pitlane i søndagens Formel 1-grandprix.

Man må ikke køre over for rødt. Heller ikke i F1, måtte Kevin Magnussen sande, da han fredag var ude at lufte sin Renault-racer forud for søndagens løb i Bahrain Grand Prix.
Man må ikke køre over for rødt. Heller ikke i F1, måtte Kevin Magnussen sande, da han fredag var ude at lufte sin Renault-racer forud for søndagens løb i Bahrain Grand Prix.

Sakhir: Den danske racerkører Kevin Magnussen fik sent fredag aften besked om, at han skal starte sin Renault-racer i pitlane, når det går løs ved søndagens Formel 1 grandprix i Bahrain.

Det oplyste løbsarrangørerne på deres hjemmeside fredag aften.

Her blev det oplyst, at Kevin Magnussen under fredagens anden træningssession havde overtrådt reglerne ved at køre over for et rødt lys i pitten.

- Køreren missede at stoppe for vejning under P2 (den anden træningssession, red.). Da der blev signaleret med det røde trafiklys, at han skulle gøre det, returnerede bilen ikke til garagen, hvor arbejdet skulle foretages.

- Ifølge reglerne fra artikel 29.1 i Formel 1-regulativerne skal køreren starte fra pitlane, skriver Den Internationale Motorsportsunion (FIA) på hjemmesiden fredag.

At starte i pitlane betyder, at man starter sidst og først må køre, når der gives grønt lys til køreren i pitlane fra løbsledelsen.

Ifølge Ekstra Bladet skete Kevin Magnussens overtrædelse af reglerne, da han kørte bag en Red Bull-racer. Da det røde lys lyste, troede danskeren, at det kun gjaldt for Red Bull-bilen, men Magnussens Reanult-racer skulle også have været igennem rutinevejningen.

- Vi så det på video og prøvede at bevise, at der var tilstrækkelig med forvirring, og at intet var gjort med vilje. Det var ikke engang en fejl, for han er overbevist om, at det røde lys ikke er for ham, men for Red Bull?en.

- Uheldigvis var dommerne ikke enige i den vurdering og straffede ham, siger Alan Permane ifølge Ekstra Bladet fredag aften.

Han forklarer ifølge avisen, at Renault mener, at det er en meget hård straf, der er tildelt danskeren, når det går løs i sæsonens andet Formel 1-grandprix.

Straffen betyder også, at lørdagens kvalifikation er ligegyldig for Kevin Magnussen, når der lørdag køres kvalifikation om startpladserne til søndagens løb.

- Det er ikke noget for os at gøre i kvalifikationen. Vi kommer ikke til at brænde dæk af der for ingenting. Vi må nu her til aften kigge på en plan og få det meste ud af, hvad vi har, siger Alan Permane.

Ifølge TV2 Sports motorsportsjouranlist Jacob Hammerholt er der ikke meget håb for danskeren i forhold til at få omstødt straffen.

- Reglerne er ret klare. Rødt lys skal respekteres i trafikken, og det skal det også på en racerbane. Derfor bliver der slået ret hårdt ned på sådan en fejl, selv om der i denne situation "kun" var rødt lys, fordi han skulle have vejet bilen. Rødt lys skal respekteres, uanset hvad, siger Hammerholt til TV2 Sport.

Kevin Magnussen sluttede som nummer 16 efter fredagens anden træningssession i Bahrain.

Lørdag køres der kvalifikation, og søndag køres selve Formel 1-grandprixet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.