Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kesslers kamp mod Ward hænger i en tynd tråd

Mikkel Kesslers comeback mod Andre Ward ser ud til at hænge i en tynd tråd. Amerikaneren fortæller nu, at han bokser sin næste kamp i juni måned på hjemmebanen i Oakland.

Modstanderen til Andre Ward er dog endnu ikke offentliggjort, men Mikkel Kesslers navn bliver ikke nævnt i den forbindelse. Det gør i stedet engelske Paul Smith og mexicaneren Marco Antonio Periban.

Til det amerikanske sportsmedie ESPN fortæller Andre Ward, at han efter 19 måneders ufrivillig pause endelig er klar til at bokse igen.

»Jeg er virkelig glad for at være tilbage, og nu har vi endelig fundet en dato. Det bliver 20. juni i Oracle Arena i Oakland,« siger amerikaneren og fortsætter:

»Jeg vil bokse på hjemmebane for at sige tak til mine fans for at være tålmodige, da det har været en lang ventetid. Kampen er ikke så langt væk nu, og jeg føler mig allerede i god form. Jeg har hele tiden været dedikeret til sporten, og jeg har været motiveret i træningshallen. Jeg kan ikke vente med at komme tilbage.«

Med Andre Wards kamp på hjemmebane i Oakland ligner en revancekamp til danske Mikkel Kessler i Parken i København ikke længere en særlig sandsynlig mulighed.

Der har ellers de seneste måneder været forhandlinger mellem Mikkel Kesslers promotor Kalle Sauerland og repræsentanter for Andre Ward om en kamp mellem den nyligt pensionerede dansker og Ward sidst på foråret i Danmark.

I princippet kunne Mikkel Kessler godt blive Wards modstander i Oakland, men både tiden og stedet på amerikanerens hjemmebane taler imod. Her led Mikkel Kessler nemlig et klart nederlag sidst, at de to kæmpere mødtes, og Kalle Sauerland har tidligere udtalt, at han ikke sender danskeren i kamp i den ring igen.

 

Ifølge Andre Wards nye promotorstald vil navnet på den ubesejrede supermellemvægters modstander blive offentliggjort om kort tid.

»Andres modstander og tv-programmet for kampen vil blive annonceret snart,« fortæller Roc Nation Sports' talsmand, Ron Berkowitz, ligeledes til ESPN.

Der har også været spekuleret i en ny titelkamp mellem Andre Ward og engelske Carl Froch, men den kamp bliver næppe til noget allerede i juni måned - eller i Oakland for den sags skyld.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.