Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kenyanere triumferer i London Maraton

Eliud Kipchoge og Jemima Sumgong kom først over målstregen for henholdsvis mænd og kvinder i London Marathon.

Hos både mænd og kvinder blev søndagens traditionsrige London Marathon vundet af en løber fra Kenya.

Hos mændene var det 31-årige Eliud Kipchoge, som passerede målstregen først. Dernæst kom Stanley Biwott i mål 46 sekunder efter.

Kipchoge kom i mål i tiden 2 timer, 3 minutter og 5 sekunder. Det er den hurtigste tid nogensinde ved maratonløbet i den engelske hovedstad.

Landsmanden Dennis Kimettos otte sekunder hurtigere verdensrekord fra 2014 var reelt i fare, men mod slutningen faldt tempoet en anelse. Kimetto blev selv nummer ni ved søndagens løb.

Vindende Kipchoge har tidligere været ekspert i kortere distancer, og i 2003 blev han verdensmester i 5000-meter-løb. På samme distance har han også to olympiske medaljer - en af sølv fra 2008 og en af bronze fra 2004.

Siden har han udviklet sig til en god langdistanceløber, og han vandt således også sidste års løb i Londons gader.

På kvindesiden blev løbet også vundet af en kenyaner. Jemima Sumgong kom først over målstregen, selv om hun undervejs var i problemer.

Ved et vanddepot stødte hun sammen med to andre løbere og måtte en tur i asfalten. Det forhindrede dog ikke Sumgong i at kæmpe sig tilbage og vinde fem sekunder foran sidste års kvindelige vinder, etiopieren Tigist Tufa.

Vindertiden var 2 timer 22 minutter og 58 sekunder. Det var over to minutter langsommere end Sumgongs personlige rekord på distancen.

Hun har tidligere vundet maratonløb i Rotterdam og Las Vegas.

Mere end 38.000 løbere stillede til start ved London Marathon. Løbet er samtidig en del af serien "World Marathon Majors", som også tæller løbene i Tokyo, Boston, Chicago, New York og Berlin.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.