Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kendt dansk cykelboss død

Peder Pedersen, mangeårig DCU-formand og eks-verdensmester, er død 69 år gammel.

Peder Pedersen, stor dansk cykelpersonlighed og mangeårig DCU-formand, er død 69 år gammel.
Peder Pedersen, stor dansk cykelpersonlighed og mangeårig DCU-formand, er død 69 år gammel.

Det milde fynske tungemål kunne man ikke tage fra ham. Men Peder Pedersen, der lørdag aften afgik ved døden, var både kendt og respekteret som en retsskaffen og principfast mand. For en uddannet politimand var det logik for begyndere.

For den 69-årige fynbo var der ikke langt mellem tanke og handling. Redelighed og hårdt arbejde var dyder, man kunne komme langt på. Og Peder Pedersen nåede at sætte sit aftryk både i og udenfor Danmark i et langt og beundringsværdigt virke.

Længe før Danmark og danskerne for alvor fik øjnene op for cykelsportens fascinationskraft, formåede Peder Pedersen med sit talent for en fyring sprint at markere sig og sit land som en af verdens fremmeste på sit felt.

Den store fynbo var rundet af banecykling og blev dansk mester i sprint i 1964. Herefter fulgte en karriere, hvor Pedersen både nåede at kunne kalde sig verdensmester i sprint (1964), og med årene blev det til deltagelse ved OL i 1964, 1968 og 1972.

Efter sin karriere som aktiv forblev Peder Pedersen i dansk cykelsport. Han var formand i Danmarks Cykle Union (DCU) fra 1990 til 2005 og oplevede således, hvordan danske ryttere for alvor begyndte at indtage en plads i verdenseliten.

Efter årene i DCU søgte Peder Pedersen indflydelse i Den internationale Cykle Unions bestyrelse og så sent som i efteråret 2013, overvejede den danske cykelboss, om han skulle gå efter posten som vicepræsident under englænderen Brian Cookson.

Overalt på de sociale medier, blev der lørdag udtrykt sorg og medfølelse efter nyheden om den danske cykelpersonligheds bortgang.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.