Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Katusha-koryfæ: Dansker skal levere resultater næste år

Katusha-holdet har fortsat store planer for Mads Würtz Schmidt, der mandag forlængede kontrakten.

Arkivfoto: Mads Würtz Schmidt har kørt for Katusha siden 2017. (foto: Henning Bagger / Scanpix 2017)
Arkivfoto: Mads Würtz Schmidt har kørt for Katusha siden 2017. (foto: Henning Bagger / Scanpix 2017)

Cykelrytteren Mads Würtz Schmidt mangler endnu det store gennembrud som professionel, men World Tour-holdet Katusha har fortsat tro på den 24-årige dansker.

Mandag offentliggjorde det schweizisk baserede mandskab, at man havde forlænget kontrakten med Mads Würtz Schmidt, så den løber til 2020.

Målet er at udvikle ham til at kunne gøre sig gældende i de store endagsløb, specielt i forårsklassikerne, hvor han lavede gode resultater som ungdomsrytter.

»Han forbedrer sig langsomt og bliver stærkere. Han er en god fyr, der lytter, når man taler til ham, og gør, hvad han bliver bedt om,« siger Dimitri Konyshev, der er sportsdirektør på Katusha.

»Det er derfor, vi beholder ham to år mere. Vi tror på ham,« siger russeren, der selv vandt fire Tour de France-etaper som aktiv i 1990'erne.

Mads Würtz Schmidt var tidligt i karrieren udpræget enkeltstartsspecialist og vandt både junior-VM og U23-VM i disciplinen.

Siden har han forsøgt at udvide repertoiret, men det er netop baggrunden som tidskører, der gør ham interessant, forklarer Konyshev.

»Når du først har den kvalitet, mister du den ikke så let igen. Alle stærke enkeltstartsryttere kan blive gode i klassikerne. Vi forventer gode resultater af ham i endagsløbene næste år.«

»Eftersom han ikke er så stor, så kan jeg også godt se en fremtid, hvor han bliver god i de mindre etapeløb af en uges varighed. Specielt de løb, der indeholder en enkeltstart,« siger Dimitri Konyshev.

Mads Würtz Schmidt har kørt for Katusha siden 2017.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.