Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Karlsson har en klokkeklar VM-kæde i Zlatan, Storm og Bjorkstrand

Frederik Storm, tv., ladede pistolen, og Patrick Bjorkstrand fyrede den af. 2-0 til Danmark. Hvilket pragtmål.
Frederik Storm, tv., ladede pistolen, og Patrick Bjorkstrand fyrede den af. 2-0 til Danmark. Hvilket pragtmål.

Landstræner Janne Karlsson kaldte det "den bedste VM-test i min tid i Danmark" og kæden med Jesper "Zlatan" Jensen, Frederik Storm og Patrick Bjorkstrand "en klokkeklar VM-kæde".

Som man vil forstå, var der lutter smil i det danske omklædningsrum efter 6-1-sejren over Hviderusland med 21 KHL-spillere.

»Det er dejligt at høre, at Janne er tilfreds. Men der er også en god kemi i vores kæde. Vi tænker ens og var effektive i dag,« siger kampens bedste spiller, den dobbelte målskytte Frederik Storm.

Var Janne Karlsson skuffet over powerplayet i 3-1-sejren over Hviderusland i Aalborg, var han meget tilfreds i aftes.

»Vi scorer fire mål i powerplay og følger det mønster, vi har trænet på,« siger han.

»Nu ser vi frem til næste uges kampe mod Schweiz i Rungsted og Rødovre, hvor vi har Nichlas Hardt med.«

Kim Staal er tilbage efter en forrygende sæson i Japan, hvor han var med til at vinde Asia League og scorede et hav af mål.

»Det har været en fantastisk sæson sportsligt og kulturelt. Jeg kunne godt fristes til at blive derovre, hvis der ikke dukker noget endnu mere spændende op,« siger han.

En forrygende og tempofyldt første periode med to danskermål. Sikke en start.

Backen Emil Kristensen kastede sig frem og prikkede pucken ind på en retur på et skud fra Jesper "Zlatan" Jensen i powerplay.

Og det blev 2-0 på en lynkombination mellem Patrick Bjorkstrand og Frederik Storm.

Bjorkstrand til Storm og retur til Bjorkstrand. Og værsgo. Pingpong på isen og et af sæsonens smukkeste mål i Vestfyen Arena.

Frederik Storm har været en nøglespiller på Malmö Redhawks nyoprykkede SHL-hold og gav endnu en prøve på sit målinstinkt, da han fire minutter inde i anden periode iskoldt og frækt vippede pucken op i det korte hjørne og overrumplede KHL-målmanden fra Dinamo Minsk, Dmitri Milchakov.

Og for at det ikke skulle være løgn, var han også manden bag det fjerde mål, som blev sat ind i to tempi

De sidste to blev signeret Kim Staal via en hviderussisk skøjte og af kaptajnen Morten Green.

En bizar situation opstod syv minutter før tid under et større slagsmål ved det danske mål.

En ophidset hviderussisk målmand skøjtede solo hele vejen fra sit eget mål ned til det danske og skubbede til Patrick Galbraith, som stod med ryggen til op ad målet og ikke drømte om et bagholdsangreb fra sin kollega.

To minutter til hviderusseren for dårlig opførsel. Så har man også oplevet det.

1.206 tilskuere klappede de danske spillere ud af isen på vejen mod Ostrava.

Landskamp, Vestfyen Arena, Odense

Danmark-Hviderusland 6-1 (2-0, 1-1, 3-0)

 

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.