Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Karatesparkende Evra flyver til West Ham

Patrice Evra, der sidste år sparkede en fan i hovedet, fortsætter karrieren i Premier League-klubben West Ham.

Patrice Evra skifter til West Ham i resten af denne sæson. Scanpix/Remy Gabalda
Patrice Evra skifter til West Ham i resten af denne sæson. Scanpix/Remy Gabalda

London. Fodboldklubben West Ham hentede onsdag den tidligere Manchester United-spiller Patrice Evra på en fri transfer.

Venstrebacken har fået en kontrakt i London-klubben, som gælder i resten af sæsonen.

Dermed bliver Evra genforenet med manager David Moyes, som også nåede at træne franskmanden i United.

Evra fløj direkte til London, da han hørte om interessen fra West Ham og tøvede ikke med at skrive under på en aftale.

- Det er det hurtigste, jeg har gjort i hele mit liv, siger Evra ifølge nyhedsbureauet AP.

36-årige Evra spillede senest i franske Marseille, men han fik revet sin kontrakt over, efter at han sparkede en fan i hovedet før en Europa League-kamp i november.

Evra angreb tilskueren med det, der lignede et karatespark, efter at en gruppe fans havde sunget smædesange, der angiveligt var rettet mod ham.

Kampens dommer tildelte derefter spilleren det røde kort, inden kampen overhovedet var gået i gang.

Evra har i løbet af sin karriere spillet 81 landskampe for Frankrig, og han var anfører for holdet ved VM i 2010.

West Ham er placeret som nummer 12 i Premier League med 27 point efter 26 spillerunder. Det er blot tre point over nedrykningsstregen.

Evra kan få ligadebut lørdag, når West Ham hjemme møder Watford.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.