Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kamp tager fransk etapesejr og føring i danskerfest

Der var fem danskere først over stregen i fransk etapeløb med Alexander Kamp som den store vinder.

København. Det er sjældent, at der på en etape i et fransk løb er fem danskere over målstregen først, men ikke desto mindre var det præcis, hvad der skete på 4. etape af Tour du Loir et Cher.

I det lille franske etapeløb uden deltagelse af storholdene sejrede den danske mester Alexander Kamp (Veloconcept) i en ren dansk spurt.

Han overtog samtidig løbets førertrøje.

Sammen med holdkammeraten Rasmus Guldhammer, ColoQuick-Cult-rytterne Jonas Vingegaard og Magnus Bak Klaris samt Troels Rønning Vinther (Riwal) havde Kamp formet et udbrud, som holdt hjem.

I spurten var den danske mester klart stærkest, efter at Guldhammer havde kørt ham perfekt frem.

Troels Rønning Vinther blev nummer to foran Jonas Vingegaard. Feltet kom i mål et halvt minut efter.

- Uden Rasmus havde det ikke kunnet lade sig gøre. Det var en kæmpe holdpræstation, det var i særklasse.

- Nu håber jeg, at vi kan beholde trøjen i morgen (søndag, red.). Vi satser i hvert fald på det, siger Alexander Kamp i en pressemeddelelse fra holdet.

Løbets sidste etape søndag er på omkring 100 kilometer.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.