Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Juventus vender truende nederlag til sejr i storkamp

Milan kom hurtigt foran, men Juventus vandt alligevel og har nu et forspring på ni point i toppen af Serie A.

Milano: Juventus fortsætter marchen mod endnu en italiensk mesterskabstitel, og heller ikke den gamle storklub AC Milan kunne bremse det suveræne mandskab fra Torino.

Milaneserne gjorde ellers, hvad de kunne hjemme på San Siro og bragte sig hurtigt foran, men hjemmeholdet endte alligevel som taber med 1-2.

Det var Milans midterforsvarer Alex, der kortvarigt jog en skræk i livet på gæsterne, da han sendte bolden i nettet bag Gianluigi Buffon med et knaldhårdt hovedstød.

Men Juventus er ikke forsvarende mesterhold for ingenting, og Massimiliano Allegris tropper lader sig ikke let slå ud af kurs.

Inden der var spillet en halv time, havde gæsterne udlignet ved Mario Mandzukic, som scorede efter et simpelt og effektivt opspil, hvor bolden blev sparket op til den kroatiske angriber med en lang aflevering fra egen banehalvdel.

Han og angrebsmakker Alvaro Morata var de eneste Juventus-spillere i nærheden af Milans mål, men alligevel fik de i fællesskab kombineret sig fri, så Mandzukic kunne udplacere Milans keeper, Gianluigi Donnarumma.

Paul Pogba sørgede for sejrsmålet 20 minutter inde i anden halvleg i en situation, hvor Milans forsvarer Ignazio Abate ikke så for heldig ud.

Abate fejlbedømte bolden totalt efter et hjørnespark, og derfor fik Pogba i et overfyldt straffesparksfelt lov til at tæmme bolden med brystet og sparke den i nettet til 2-1.

Juventus er nu oppe på 76 point, hvilket er ni mere end nærmeste forfølger, Napoli.

Napolitanerne har dog mulighed for at lukke lidt af hullet i søndagens hjemmekamp mod bundproppen Verona.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.