Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Juventus-træner taler sin egne præstationer ned

Massimiliano Allegri har været en stor succes i Juventus. Han nyder sin tid med imponerende meritter.

Massimiliano Allegri råbte sit hold til sejr tirsdag aften i Champions League. Reuters/Stringer
Massimiliano Allegri råbte sit hold til sejr tirsdag aften i Champions League. Reuters/Stringer

Torino. Med sejren på 2-1 hjemme i Torino spillede Juventus sig i finalen i dette års Champions League. Dermed rykkede de zebrastribede sig et skridt nærmere på "the treble".

En sæson hvor man både vinder mesterskabet, pokalturnering og en europæisk turnering.

Holdets træner, Massimiliano Allegri, var dog ikke meget for at tale om sig selv og de resultater, han har præsteret efter avancementet.

- Jeg har ikke brug for, at folk taler om mine meritter, siger han efter sejren tirsdag aften.

Allegri overtog ansvaret i Juventus i sommeren 2014 efter Antonio Conte.

Holdet har opnået massiv succes siden, hvor det i den første sæson blev til et mesterskab og en plads i Champions League-finalen, der dog blev tabt til Barcelona.

Sidste år vandt holdet både mesterskabet og den hjemlige pokalturnering. Allegri selv understreger, at han nyder sin tid i Juventus, efter at han blev fyret i sin forrige klub, AC Milan.

- Jeg forsøger at gøre mit bedste, velovervejet og med entusiasme, men jeg er ikke interesseret i, at andre siger, at jeg er den bedste. Jeg nyder virkelig at træne, det hjælper mig med at slappe af, men hvis det vil give mig stress, så stopper jeg, siger han.

Det afgøres onsdag aften, hvem Juventus skal møde i Champions League-finalen. Her mødes Real Madrid og Atlético Madrid i returopgøret i den anden semifinale. Real Madrid vandt den første kamp på hjemmebane 3-0.

Juventus er syv point foran Roma i toppen af den italienske Serie A med tre runder igen. De to hold mødes søndag aften i Rom, hvor Juventus altså kan sikre sig mesterskabet. Det vil være klubbens sjette mesterskab på stribe.

I den italienske pokalfinale skal Juventus møde Lazio.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.