Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Juventus-spiller scorer og bliver meget upopulær i sejr

Juventus var i perioder lidt på hælene, men klubben vandt alligevel 2-0 ude over Fiorentina i Serie A.

Federico Bernardeschi (tv.) fejrer sin 1-0-scoring mod Fiorentina sammen med Gonzalo Higuain. Scanpix/Filippo Monteforte
Federico Bernardeschi (tv.) fejrer sin 1-0-scoring mod Fiorentina sammen med Gonzalo Higuain. Scanpix/Filippo Monteforte

Firenze. Fodboldspilleren Federico Bernardeschi blev målscorer og pebet ud af Fiorentinas hjemmepublikum, da han fredag aften var tilbage på sin tidligere hjemmebane.

Årsagen var meget simpel: Den 23-årige offensivspiller blev kampens første målscorer for Juventus - Fiorentinas ærkerival - der kan tage hjem fra Firenze med en hårdt tilkæmpet 2-0-sejr i den italienske liga, Serie A.

Federico Bernardeschi kom til Fiorentina, da han var dreng. Men sidste sommer begik han den ultimative synd, da han forlod klubben til fordel for de regerende mestre.

Juventus var flere gange på hælene i første halvleg, hvor målmand Gianluigi Buffon måtte have opstanderen til hjælp.

Efter 18 minutter dømte dommeren i første omgang straffespark til Fiorentina, da bolden blev sparket op på armen af Juventus-forsvareren Giorgio Chiellini.

Fiorentinas Jordan Veretout stod i flere minutter klar til at eksekvere sparket, inden dommeren efter at have anvendt VAR-systemet (Video Assistant Referee) i stedet gav bolden til Juventus.

Angiveligt fordi en Fiorentina-spiller stod i offside i optakten til målet.

I begyndelsen af anden halvleg havde hjemmeholdet gæsterne under pres. Men efter 56 minutter blev Federico Bernardeschi for alvor upopulær hos Fiorentinas fans.

Han tillod sig at sende et frispark direkte i mål, så Juventus kom foran 1-0.

Da Federico Bernardeschi 12 minutter før tid blev skiftet ud, blev han pebet ud af hjemmepublikummet.

Kort før tid blev Gonzalo Higuain sendt alene igennem, og den argentinske angriber scorede til 2-0.

Juventus overtager med sejren førstepladsen i Serie A med 62 point for 24 point.

Napoli, der lørdag spiller hjemme mod ligaens nummer tre, Lazio, har 60 point for en kamp færre end Juventus.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.