Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Juventus banker Inter og har et halvt ben i pokalfinalen

Alvaro Morata scorede to gange, da Juventus slog Inter med 3-0 i Coppa Italia-semifinalen.

Torino: De italienske fodboldmestre Juventus er godt på vej mod en finaleplads i Coppa Italia.

I onsdagens første semifinalekamp mod Inter vandt Juventus med overbevisende 3-0.

Det var blandt andet den spanske angriber Alvaro Moratas skyld, at sejren blev så stor. Den tidligere Real Madrid-angriber scorede to mål for Juventus.

Først sparkede han holdet i front på straffespark før pausen, og efter 63 minutter stod han også for 2-0-scoringen.

Her fik Morata dog lidt hjælp fra Inter-forsvaret. Et indlæg skulle cleares, men da bolden blev ramt skævt endte den i stedet hos Morata, der fra nært hold ikke havde noget problem med at sparke Juventus i front.

Det blev ikke lettere for Inter af, at holdet blev reduceret til ti mand kort efter, da Jeison Murillo blev udvist.

Det udnyttede Juventus' argentinske stjerneskud Paulo Dybala til at gøre det til 3-0 i slutminutterne.

Der er returkamp i Milano 2. marts.

Dagen inden spiller AC Milan samme sted returopgør mod Alessandria. Det første opgør vandt Milan med 1-0, så der kan meget vel blive tale om et klassisk arvefjendeopgør mellem AC Milan og Juventus i finalen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.